Find job

Senior it-projektleder

Bliv senior it-projektleder hos Mjølner Informatics 

Kunne du tænke dig at lede komplekse it-projekter, arbejde med store nationale og internationale virksomheder og få faglig succes ved at deltage i udviklingen af forretningsskabende it-løsninger? Så skal du helt sikkert være vores nye senior it-projektleder. 

Projektledelse, teknologi og høj faglighed

Mjølner tilbyder dig et job, hvor du har mulighed for at blive en nøgleperson i vores kunders it-projekter. Det bliver dit ansvar at få projektet fra start til slut i tæt samarbejde med stakeholders og resten af projektteamet, og det bliver din opgave at sikre effektivitet, og at kunden får den ønskede kvalitet i projektet. Du kommer til at koordinere det daglige arbejde, skabe overblik, vilkår og mål samt sikre at både tidsramme og budget overholdes. 

Vores kunder er typisk store nationale og internationale industrivirksomheder, som arbejder med forretningskritiske it-projekter, som du kommer til at lede. Disse projekter har stor opmærksomhed fra hele forretningen, så du kommer til at håndtere interessenter på et højt ledelsesmæssigt lag. 

Projekterne har en varighed på 3-12 måneder og udføres enten på Mjølners eller kundens adresse. Du vil stå i spidsen for et team af 3-10 kollegaer med forskellige, dog stærke fagligheder. Derudover bliver du en del af Mjølners projektledelsesafdeling, hvor du er med i et samarbejde om at udbygge vores projektmodel, forbedre vores processer og i det hele taget udvikle vores projektledelsesværktøjer.  

Du har en lang erfaring med dig og er sulten efter mere 

Vi forestiller os, at du har erfaring med styregruppearbejde, forretningsprocesser og interessenthåndtering. Du er derfor god til at opbygge relationer til kunder og leverandører. Du har opnået en ekspertise med ledelse af store og komplekse projekter, gerne med industriløsninger og kan lede projektet sikkert igennem alle dets faser.  

Du har en relevant videregående uddannelse på masterniveau kombineret med 5-10 års erfaring som it-projektleder.  Du er hjemmevant i agile udviklingsmetoder, har kommerciel forståelse og har erfaring med gængse projektmodeller.  

Vi ser dig som en empatisk person med et højt energiniveau. Du er motiveret for både ledelse og styring af it-projekter. Dine kommunikationsevner mestrer alle niveauer i en organisation, og du taler og skriver flydende dansk og engelsk.   

Som senior it-projektleder vil du referere direkte til vores Head of Delivery Martin Lyngsø Rea, som altid står klar til at give en hjælpende hånd, et godt råd eller generel sparring. Han vil udfordre dig, give dig spændende opgaver og motivere dig til at yde dit allerbedste.  

Din nye arbejdsplads

Mjølner har 30 år på bagen, og er dermed et modent softwareudviklingshus. Dette kommer til udtryk i et højt fagligt niveau inden for projektdiscipliner som projektledelse, kravstyring, softwarearkitektur og brugervenlighed, og vi arbejder konstant på at mestre disse endnu bedre. 

Som arbejdsplads tilbyder vi dygtige, kreative og frem for alt engagerede kollegaer. Vi har et højt niveau af vidensdeling på tværs af projekterne og en uformel omgangstone, der giver plads til diversitet og udvikling.  

Vi er en fleksibel arbejdsplads, der rummer det hele menneske – vi har respekt for familie og fritid. Det betyder, at vi stoler på vores medarbejdere, der selv står til ansvar for deres arbejde.  

Vores sociale fællesskab er stærkt både i hverdagen og til vores mange sociale arrangementer. Vi afholder fredagsbarer og flere årlige fester og huser både en film- og en løbeklub og rummer gerne endnu mere. 

Vi er gentagne gange blevet kåret som en af Danmarks allerbedste it-arbejdspladser og vandt i 2009 Great Place To Work's "Work-Life Balance" specialpris.  

Læs mere om Mjølners kultur og hverdag i vores kulturprofil

Interesseret? 

Send din ansøgning og CV ved at klikke på "søg jobbet her"-knappen. Vi vurderer ansøgningerne løbende og tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet. Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Head of Delivery Martin Lyngsø Rea på mlr@mjolner.dk


Hos Mjølner Informatics brænder vi for at vækste vores kunders forretning digitalt. Vi skaber innovative og helstøbte digitale produkter, der leverer værdi til vores kunder nu og i fremtiden. Som software- og designhuse er det vores store faglige diversitet, der differentierer os. Vi er eksperter i Innovation & Design, Mobile, Embedded, og Customized Integrated Applications. Samtidig ligger vi helt i top på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser.

Stillingstype: Projektleder

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Finlandsgade 10, 8200 Aarhus N

Martin Lyngsø Rea
Head of Delivery
mlr@mjolner.dk
+45 41 39 85 88

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.