Find job

Forretningsanalytiker til Pensionsområdet

Har du dyb forretningsmæssig indsigt i pensionsområdet og ønsker du at indgå i opgaver og projekter, hvor din viden sikrer, at vores pensionsløsninger til de danske pengeinstitutter er opdateret i forhold til forretningskrav og gældende lovgivning?

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø i Corporate Banking i SDC

Hos os bliver du sammen med 4 kolleger vores ekspert på pensionsområdet, og du rådgiver vore kunder i forbindelse med deres henvendelser og ved lovændringer. Du bliver en del af en virksomhed i vækst og indgår i projektgrupper, hvor din faglighed kommer i spil og er med til at bidrage til vores fortsatte succes.

Ekspertrolle i pension – samarbejde på tværs

Med din solide indsigt og viden på pensionsområdet går du i dybden med lovgivning, regler og beregninger for at sikre, at vore systemer er tilpasset og opdaterede. Det indebærer forretningsmæssig sparring med SDC’s pengeinstitutter. Du finder og udbedrer de problemstillinger der rejses og kan formulere kravene til øvrige SDC-systemer, der skal tilpasses ændringer i forhold til SDC’s pensionssystemer.

Du vil indgå i teams og projektgrupper, hvor du udarbejder kravsspecifikationer og bidrager til det forretningsmæssige design og test, samt udarbejder uddannelsesmateriale og vejledninger ved implementering af løsninger i pengeinstitutterne. I Corporate Banking har vi det forretningsmæssige ansvar for pensionsområdet, men samarbejder med øvrige områder i SDC for at stille pensionsløsninger til rådighed for vore kunder, primært i Danmark.

Problemløser – fokus på faglighed og omhu

Som person er du kvalitetsbevidst og struktureret. Du vil få tid og plads til at gå i dybden med sager, men du forstår samtidig at prioritere mellem flere opgaver og sikre fremdrift. Vi lægger vægt på projekterfaring og forståelse for samarbejde i teams, hvor vi sammen finder de bedste løsninger for vore kunder. Endvidere bringer du følgende med til bordet:

  • du har sandsynligvis erfaring fra en rolle som forretningsanalytiker/specialist.
  • du har arbejdet med administrative pensionsopgaver i et pengeinstitut eller pensionsselskab
  • du har en kandidatuddannelse eller tilsvarende inden for bank eller IT
  • du er vant til at arbejde analytisk med komplekse problemstillinger, beregninger og integrationer
  • gerne erfaring med arkitektur, f.eks. som forretningsarkitekt/løsningsarkitekt
  • du trives i rollen som ekspert og kan kommunikere med andre faggrupper
  • gerne erfaring med Test Director og TFS
     

Hos os i Corporate Banking vil du sammen med dine 60 kollegaer arbejde med investering og pension indenfor IT udvikling og test. Vi arbejder med og på mange forskellige opgaver og kommercielle projekter. Der er mulighed for selvstændighed i tilrettelæggelse af arbejdet samt fleksibilitet.

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om jobbet og SDC, er du velkommen til at give Kit Koefoed et ring. Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV og uddannelsespapirer. Vi screener og kalder løbende til samtale.

I mellemtiden kan du læse meget mere om SDC her: https://www.sdc.dk/

Ansøgningsfrist:

6. maj 2018

Stillingskategori:

Informationsteknologi

Afdeling:

Corporate Banking

Kontaktperson:

Department manager Kit Koefoed

Telefon:

+45 2488 9026

Stillingsbetegnelse:

Forretningsanalytiker til Pensionsområdet

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.