Find job

Entreprenant Leder af Infrastructure Management

Vil du være med til at sætte retningen og have stor indflydelse på udviklingen hos Sopra Steria - et førende IT-konsulenthus med nogle af branchens mest spændende kunder?

Moment søger en passioneret leder af Infrastructure Management til Sopra Sterias danske hovedkontor i København. Sopra Steria er en førende aktør inden for digital transformation og tilbyder strategiudvikling, IT-rådgivning, infrastruktur- og systemudvikling til deres kunder i den finansielle sektor.

Du bliver del af en lydhør organisation, hvor personlige interesser vægtes højt, og hvor der er rig mulighed for at forme sin egen karriere.

Jobbet

Stillingen er placeret i skønne omgivelser på Midtermolen i København. Afdelingen består af 17 medarbejdere som arbejder indenfor ITSM. Opgaverne er bl.a. at bygge 1-2 nye forretningsområder op og tage lokalt ejerskab ved ansættelse af flere personer til afdelingen. Eksempler på andre opgaver kan være indenfor:

  • Udvikling af forretning
  • Salg, rekruttering og allokering af ressourcer
  • Ansvar for egen butik.
     

Sopra Steria arbejder med optimering og digitalisering af forretningsprocesser hos kunderne. Der er konstant fokus på samarbejde med kunderne om at analysere, implementere og at se forbedringsmuligheder i kundens IT-løsninger og på den måde få bygget værdifulde og bæredygtige løsninger for kunden og en tillidsfuld relation.

Faglige kompetencer

Det er en fordel med en kandidatgrad med fokus på feltet i mellem IT og selve forretningen. Vi forventer, at du har erfaring fra konsulentbranchen samt stor motivation og engagement for at drive alle typer processer omkring forretningsudvikling og kvalitetsleverancer hos kunderne. Du finder det inspirerende og interessant at beskæftige dig med alle konsulentaspekter som f.eks.:

  • Kundedialog og forhandling
  • Salgsprocesser
  • Rekruttering
  • Kompetenceudvikling
  • Markedsudvikling.
     

Sprog: Flydende i dansk på skrift og tale

Personlige kompetencer

Du har et brændende ønske om at gøre en forskel og skabe resultater og er positiv og konstruktiv i din tilgang til problemløsning. Som person ser du dig selv som en stærk sælger og har en rigtig entreprenørånd. Derudover skal du kunne se dig selv i følgende:

  • Kæmpe drive, positiv og ser muligheder
  • Ambitiøs og går foran
  • Behøver ikke at have ledererfaring, men kan se sig selv arbejde med personaleledelse og tage ansvar for at rekrutteringsprocessen af nye medarbejdere
  • Kan varetage konsulentrollen og dermed drive salg af services
  • Tillidsvækkende og kan varetage rollen som Trusted Advisor.
     

Du tilbydes:

Du tilbydes en organisation med højt til loftet med mulighed for at præge din egen rolle. Sopra Steria ønsker at være blandt de bedste i Skandinavien med udviklende opgaver hos nogle af de mest spændende kunder i branchen. Kandidaten kan blive en del af en global virksomhed, som er stærk i Skandinavien og leverer lokalt i Danmark.

Er du den rette?

Moment varetager den indledende rekrutteringsproces, og det er derfor vigtigt, at du ansøger jobbet gennem os. Er du interesseret i dette spændende og udfordrende job, så klik på ”Søg jobbet her” og vedhæft din ansøgning samt CV.

Da vi løbende behandler ansøgninger, vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt!

Ansøgningsfrist: 09. maj, 2018

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Om Moment

Moment udbyder fuldtidsjob og –vikariater samt deltids- og studiejob. Vi er et af Danmarks største vikarbureauer og varetager hele jobprocessen fra annoncering til administration af løn og feriepenge. Du er derfor sikker på professionel behandling med et job gennem os.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.