Find job

Test Manager/Ansvarlig for Kvalitetssikring, København/Frederiksberg

Vil du være med i opbygningen af en stærk testorganisation?

Virksomheden

Du får en helt central rolle i opbygning af fundamentet for udførelse af test i et af de mest komplekse transformationsprojekter i staten – nemlig udviklingen af fremtidens toldvæsen. Det er ikke nogen lille opgave, Implementeringscenter for Told (ICT) er blevet stillet: De skal bygge fremtidens toldvæsen op og gennemføre omfattende ændringer af de nuværende processer på området. I den forbindelse skal de også købe og udvikle en række af it-systemer. ICT kommer til at anvende de nyeste teknologier, arbejde agilt og udvikle løsninger, som afspejler borgernes og virksomhedernes reelle behov og dagligdag i overensstemmelse med gældende lovkrav og compliance.

Stillingen

Du bliver et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med kvalitetssikring af det fremtidige systemlandskab. Du skal være med til at definere og udvikle en teststrategi i tæt dialog med resten af ICT og dermed sikre, at der skabes rammer for de forskellige udviklingsteams inden for test på et højt fagligt niveau.

Dine hovedopgaver er: 

  • Udvikling og vedligeholdelse af hhv. kvalitets- og teststrategi samt fastlæggelse af testprocedurer for agile såvel som klassiske projekter    
  • Tage ansvar for at kvalitets- og teststrategi efterleves på tværs af projekter og udbudsarbejdet i ICT 
  • Medvirke til opbygningen af en stærk testorganisation, så ICT idriftsætter løsninger til den aftalte kvalitet    
  • Lede arbejdet med at identificere og konfigurere applikationer og værktøjer til at understøtte Test Management, udførsel og dokumentation ud fra en risikobaseret tilgang    
  • Ansvarlig for en strategi for testmiljøer samt krav og løbende vedligehold af disse i samarbejde med leverandører 
  • Uddanne testere fra ICT og Told i udarbejdelse af testcases, test og fejlrapportering samt brug af testværktøjer    
  • Være fagligt ansvarlig for aktiviteter relateret til testforberedelse herunder udvikling og gennemgang af testcases, testscripts, udarbejdelse eller fremskaffelse af testdata, etablering af sporbarhed fra krav til testudførelse (testdækning) 
  • Deltage i store projekter med ansvar for udvikling af teststrategi for IT-anskaffelsen i samarbejde med leverandør og projektets deltagere og interessenter.
     

Personen

Du har flere års erfaring som Test Manager eller Projektleder med ansvar for kvalitet og test i store projekter. Du er drevet af at levere kvalitet og sikre et fælles fundament for udførelse af test. Du kan dokumentere erfaring fra en lignende stilling i det offentlige eller private erhvervsliv.

Herudover forventes, at du: 

  • har erfaring med udvikling af kvalitets- og teststrategier gerne i et agilt setup
  • har erfaring med alle aspekter af test i projektets faser, såsom automatiseret test, forretningstest, integrationstest, performancetest mv.
  • har erfaring med at uddanne og coache testmedarbejdere
  • er metodestærk og kender din Test Manager værktøjskasse så godt, at du kan tilpasse dem til den aktuelle situation
  • erfaring med strategi for testmiljøer og sikring af de rette miljøer er tilstede til test og kvalitetssikring i projekterne
  • er robust, inddragende, beslutningsdygtig, analytisk og udviklingsorienteret
  • arbejder struktureret og kan hurtigt danne dig et overblik over et komplekst område, samtidig med at du har øje for detaljen
  • formår at samarbejde med forskellige interessenter, der indimellem har roller og ønsker, som konflikter
  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
     

Virksomheden tilbyder

En arbejdsplads præget af entrepreneurånd og vækst i et IT-center, hvor kvalitet og udvikling følges ad. Et job med et stort fagligt ansvar samt mulighed for at præge udviklingen. En organisation med særdeles gode udviklingsmuligheder samt en familievenlig personalepolitik med stor fleksibilitet og ordnede forhold. En god pensionsordning og en løn, der forhandles individuelt på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København/Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.