Find job

UX-designer til den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse

Kan du designe brugervenlige grænseflader til web-applikationer og få slutbrugernes synspunkter med ind i hele udviklingsforløbet? Er du faglig stærk, trives du med højt tempo, og vil du udvikle it-systemer til ejendomsområdet og øvrige skattefaglige områder i Danmarks skatteforvaltning? Så er du måske den nye UX’er i Systemudvikling i den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse.  

Som UX-designer i Systemudvikling får du en central rolle i designet af nye brugerflader i forbindelse med moderniseringen af it-systemer til den danske skatteforvaltning, hvor ejendomsområdet er i fokus i øjeblikket. Det er ikke nogen lille opgave, vi er blevet stillet: Vi udvikler et nyt system til at sikre fair og transparente ejendomsvurderinger til borgerne. Vi går til opgaven med en startup-mentalitet, og vi er fast besluttede på, at det skal lykkes. Udviklingen foregår i sprints med udgangspunkt i SCRUM og SAFe med daglige standups, kanban boards og leverancer i continous release. 

Den fremtidige it-løsning skal være i fuld drift i 2020, men idriftsættes gennem løbende releases internt og med første ibrugtagelse fra 2019. Dette er en del af en større overhaling af hele ejendomsvurderingsområdet. Alle opgaverne er samlet i en programorganisation, Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE).  

Om jobbet som UX’er i ICE 

Du er den anden dedikerede UX-person i ICE-programmet og skal deltage i alle faser af udviklingsforløbet. Du kommer til at etablere prototyper, for tiden i InVision, og forfine disse i samarbejde med interne forretningsanalytikere og slutbrugere fra den kommende Vurderingsstyrelse, der skal anvende løsningen. Du hjælper til med at omsætte dine prototyper til stylesheets og andre produkter, som er umiddelbart anvendelige af frontendudviklerne. Du skal dagligt sparre med udviklerne og hjælpe med til at fastholde design og principper igennem implementering af features. Du hjælper med at teste usability i vores leverancer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med slutbrugerne. Du kommer også til at hjælpe med at opbygge en styleguide el. lign. for vores produkter og leverancer.  

Om dig 

Vi forventer, at du er fagligt velfunderet, engageret og vant til at arbejde med andre på tværs af teams og projekter. Du har erfaring med alle aspekter af UX og har overblikket til at lede dig selv i hele processen fra ide til slutbrugerne er tilfredse. Området er komplekst, så du skal have stor analytisk kapacitet og en god portion tålmodighed. Du er vant til at deltage tæt på udviklingsprocessen, har erfaring med webteknologier og er hjælpsom af natur.  

Om din nye arbejdsplads i ICE  

ICE berører alle danskere med fast ejendom og er en del af fundamentet for finansiering af Danmark. Det er et stort ansvar, og derfor skal vi være dybt specialiserede og leve op til de højeste faglige standarder samtidig med, at vi har øje for hele samfundets behov.  

Vi er formelt organiseret efter kompetencer, men arbejder i programmet i tværfaglige teams efter SAFe-modellen. Du vil blive ansat i Systemkontoret sammen med 10 andre fastansatte kollegaer.  

Vi hjælper hinanden og arbejder hele tiden sammen for at øge kvaliteten af alt, hvad vi gør. Der er en stor grad af fællesskabsfølelse og et godt sammenhold. Opgaven er stor, og der er tryk på, men vi bevarer en uformel omgangstone og tager det alvorligt, at vi også skal have det sjovt.  

Ansøgning og kontakt  

Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg jobbet her” senest 25. april 2018. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars Vange Jørgensen på tlf. 72 37 01 05 eller lvj@skat.dk.  

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at skatteforvaltningen understøttes af driftssikker og fremtidsparat it. Styrelsen forventes bemandet med ca. 900-1.100 medarbejdere og får kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.fra1til7.dk

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.  

Ansøgningsfrist

25-04-2018

Kontaktperson

Lars Vange Jørgensen

tlf. 72 37 01 05


Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

I dag består skatteforvaltningen af SKAT, der har ca. 6.300 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet. 

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

I SKAT er vi ca. 6.200 kolleger på kontorer i hele Danmark. Lige nu er vi alle samlet i SKAT – men i fremtiden bliver vi opdelt i flere styrelser. En plan for organisering og geografisk placering forventes klar i sommeren 2017. 

Vores kerneopgave som myndighed er hvert år at opkræve de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på, at driften af skattevæsenet er sikker og effektiv, og alle betaler det, de skal, hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skattevæsenet. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. Vi har brug for medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. Er du vores næste kollega?

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.