Find job

Brænder du for at drifte og vedligeholde systemer og sikre 100% oppetid? Så er du måske vores nye IT-systemadministrator. 

NOVAX A/S søger et nyt medlem til vores tekniske team, der bl.a. yder teknisk assistance og leveringer til læger, lægesekretærer, behandlere og sygeplejersker i hele landet.

Vi arbejder hårdt for at styrke vores position som markedsførende i levering af elektroniske patientjournalsystemer til den danske sundhedssektor. På tværs af applikationer, digitale platforme og kundekontakt, er det vores mål vedvarende at levere stabile løsninger og services, som understøtter vores kunders behov. Til denne rejse har vi brug for en IT-systemadministrator, der formår at drifte og vedligeholde både servere, netværk og backup – kort sagt sikre stabil oppetid!

Hos NOVAX A/S bliver du en del af en virksomhed i vækst

Vores tekniske team består af 10 personer, der i fællesskab står for det interne tekniske setup og hosting, tekniske installationer og leveringer til kunder i hele landet, samt en teknisk support. Din rolle vil blive at drifte, vedligeholde og overvåge vore kunders systemer.

Du kommer i berøring med mange forskellige systemer—både vores kunders on-premise løsninger samt vores eget hosting setup. Opgaverne strækker sig fra backup fejl, general OS administration, MS SQL opsætning, til løbende automatisering af de trivielle driftsopgaver (herunder PowerShell scripting).

Vi leder efter en person, der:

  • Har en uddannelse som datatekniker eller anden uddannelse på minimum samme niveau
     

Viden om nedenstående vil være et plus:

  • Microsoft platforme og teknologi: Optimering/fejlsøgeoptimering og generel administration 
  • Microsoft SQL Server  
  • Generel høj applikations- og infrastrukturforståelse 
  • Backup løsninger – Veeam, Ahsay
  • Overvågning – Zabbix
  • Virtualisering – VMware
     

Du bliver en nøglespiller i forhold til at sikre, at vores tekniske setup understøtter kundernes behov og krav om stabilt IT og høj oppetid. Du føler stolthed over at sikre, at der ingen ”røde” lamper er, daglige backups kører, leverance af virtuelle servere overholdes samt går i front med automatisering af de trivielle driftsopgaver (f.eks brugeroprettelser).

Som person:

  • Kan du holde mange bolde i luften samtidig
  • Er du ansvarsbevidst, systematisk og kan samarbejde på alle niveauer
  • Er du serviceminded, udadvendt og evner at arbejde selvstændigt
     

Vi tilbyder et interessant job i et spændende firma med gode arbejdsforhold og med mange sociale aktiviteter. Du får løn efter kvalifikationer og ansvar, en attraktiv pensionspakke, en velfungerende frokostordning, fantastiske kollegaer og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Hvem er vi?

NOVAX er en familieejet virksomhed med mere end 50 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Lystrup, uden for Aarhus og på vores kontor i Taastrup. Vores kultur er præget af et stærkt kollegialt sammenhold og en uformel tone.

Læs mere om os på www.novax.dk.

Ansøgningsfrist: D. 30. april 2018 - Vi holder løbende samtaler. 

Yderligere oplysninger

Vedr. arbejdsopgaver og spørgsmål af mere teknisk karakter: kontakt vores tekniker Finn Betzer tlf. 21 25 43 45. 

Vedr. arbejdsforhold mv. kontakt vores forretningsudvikler Jacob Hedegård tlf: 30 32 64 38.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Lystrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.