Find job

Erfaren systemudvikler til DLR´s IT-afdeling!

Har du lyst til at arbejde som systemudvikler med forretningen helt tæt på – endda i samme bygning så læs gerne videre.

Det er væsentligt, at du kan sige ja til dyb indsigt i arbejdet med systemudvikling. Samtidig skal du besidde evnen til at forstå vores realkreditforretning. Kombinationen er vigtig! Tiltaler det dig at arbejde i en mindre organisation, hvor kommandovejene er korte, og kollegaerne har medindflydelse, så hører vi gerne fra dig.

DLR Kredit har i eget regi udviklet det system, som dækker systemunderstøttelsen af et helt realkreditselskab. Systemporteføljen består af såvel centrale som decentrale delsystemer, som løbende moderniseres, vedligeholdes og udbygges i takt med stigende krav til systemunderstøttelse af forretningen.

Om jobbet

Du tilbydes et spændende, udviklende og særdeles selvstændigt job i et godt arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er afslappet og uformel. IT-organisationen er kendetegnet ved korte beslutningsveje og en flad struktur. Det betyder, at du hurtigt vil få egne ansvarsområder og mulighed for at påvirke kommende IT-projekter. Som systemudvikler er du med i hele processen fra afklaring af forretningens behov, ansvarlig for udvikling til implementering af de rigtige løsninger i tæt samspil med realkreditforretningen og projektafdelingen.

Vores ønsker til dine kvalifikationer

  • Du arbejder struktureret og trives med at opsøge ny viden for at komme i mål med dine opgaver, hvilket betyder, at du besidder et veludbygget ”drive”.
  • Du har sans for detaljen samtidig med, at du er i stand til at bevare overblikket.
  • Du har en god analytisk sans.
  • Det er væsentligt, at du kan arbejde med en udpræget grad af frihed under ansvar.
  • Du formår selvstændigt at bringe din del af opgaven videre, og samtidig evner du at indgå i teamet omkring samme projekt.
  • Du besidder grundlæggende en positiv og konstruktiv indstilling til arbejdet. Godt humør er altid dejligt.
  • Du er ansvarsbevidst med et ønske om at arbejde med bruger- og vedligeholdelsesvenlige systemer.
  • Du er i besiddelse af et godt kendskab til dine egne styrker og er bevidst om, hvornår du skal hente bistand i teamet.
  • Du har erfaring med udvikling af Mainframe baserede systemer, herunder z/OS, DB2 og gerne EGL.
  • Du har som minimum 5 års erfaring med udvikling - helst inden for den finansielle sektor.
  • Du taler og skriver dansk, da al dokumentation foregår på dansk.
     

Kort introduktion til IT-afdelingen

DLRs systemudviklingsafdeling består af 23 dygtige og erfarne udviklere, der er vant til at tage ejerskab for de enkelte udviklings-/forretningsområder.

IT-afdelingen udvikler og vedligeholder samtlige IT-systemer i tæt samarbejde med kollegaerne i forretningen. Der udvikles forretningsapplikationer primært med IBMs udviklingsværktøj EGL, der afvikles som Cobol på z/OS mainframe platform mod DB2. Der anvendes IBM Rational Business Developer som udviklingsplatform.

IT-afdelingen står overfor at skulle omlægge dele af det centrale forretningssystem. Til den grafiske brugergrænseflade anvendes IBMs EGL RUI til frontend-udvikling.

DLR har bestemt også noget til dig

Først og fremmest rigtig gode kollegaer – det er guld værd! Oven i det vil du både fagligt og personligt have muligheden for at udvikle dig. Og det er vigtigt at nævne vores gode kantine, DLR´s egen fredagsbar hver anden måned, pensionsordning, sundhedsforsikring samt sociale arrangementer fordelt over året.

Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.

Hvis du er interesseret, så ring gerne

Ønsker du yderligere information om jobbet og DLR Kredit, er du velkommen til at kontakte systemudviklingschef Kim Petersen på telefon 33 42 07 88.

Mail din ansøgning og CV

Til job@dlr.dk. Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.


DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til alle typer landbrug herunder skovbrug, dambrug og gartnerier samt erhvervsejendomme, andelsboliger, vindmøller. DLR Kredit beskæftiger 175 medarbejdere på kontoret i København. Vi har desuden tilknyttet 45 vurderingssagkyndige ude i landet.

Rent praktisk: Vi bor tæt på Vesterport Station.

Du kan finde mere information om DLR Kredit på www.dlr.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.