Find job

Teknisk seniorkonsulent til Immeo P/S i Aarhus

Brænder du for at designe og drive løsninger i samarbejde med kunder og har du ambitioner om teamledelse?

For vores kunde Immeo søger vi en teknisk seniorkonsulent, der vil være med til at udvikle innovative og markedsledende e-business-løsninger sammen med deres team i København. Som seniorkonsulent hos Immeo får du en vigtig rolle på projekterne. Du er med til at designe og udvikle teknisk komplekse løsninger, og du får ansvar for at afklare både tekniske og forretningsmæssige issues, designe softwarearkitekturen, og programmere selve løsningen. Du er med til at sætte rammerne for projekterne i tæt samarbejde med kunden og dit projektteam.

Hos Immeo kommer du til at arbejde med dygtige passionerede kollegaer, der sætter en ære i at levere værdiskabende løsninger til deres kunder. Vi løfter i flok, og derfor sidder du aldrig alene med de udfordringer, der vil være, når man udvikler banebrydende løsninger inden for e-handel, mobility samt kunde- og serviceportaler.

Immeo er et ungt konsulenthus i stor vækst. Grundlaget for succes er dygtige og motiverede kollegaer, der får plads og tid til at levere høj kvalitet, innovation, samt personlig og faglig udvikling. Du kommer derfor til at sætte dit præg på en talentfuld og ambitiøs virksomhed.

Dine kvalifikationer

  • Du har en relevant kandidatuddannelse og mellem 2-4 års relevant erhvervserfaring
  • Du har erfaring med .Net-baserede webløsninger og du er vant til at tænke kommercielt
  • Du kan lide at kommunikere med kunder såvel som dine kolleger
  • Du taler et af de skandinaviske sprog
  • Det er vigtigt, at du har et godt drive, formår at tage et selvstændigt ansvar og har lyst til udvikling
  • Du har gerne kendskab til e-commerce eller ønsker at arbejde med dette fremadrettet
     

Immeo kan tilbyde dig

  • En aflønning der svarer til dit høje faglige niveau
  • Den bedste faglige sparring og et stærkt fagligt team i ryggen
  • Da Aarhus-kontoret er relativt nyetableret, vil du bidrage til et kontor i vækst, både kulturelt og fagligt
  • En central beliggenhed ved havnen i Aarhus, hvor du vil få rig mulighed for at være med til at sætte dit eget præg på den fremtidige udvikling
     

Ansøgningsfrist: 6. maj 2018

Kontaktperson 

Johni Petersen 
jpp@recruit-it.dk 
Mobil: +45 26 37 75 35
Telefon: +45 71 99 02 10


Om Immeo

Immeo er et forretningsorienteret IT-konsulenthus, der hjælper Danmarks mest ambitiøse virksomheder med at styrke deres forretning gennem teknisk velfunderede løsninger inden for e-handel, mobility samt kunde- og serviceportaler. Vi er stolte af vores værdier, som består i at skabe forretningsværdi, at levere kvalitet samt at eksekvere ud fra høj faglighed, ansvarlighed og med passion for it og forretning. Vi har stor succes og arbejder i dag med en bred kundeportefølje, blandt andre Meyers, Oticon, Løgismose og GUBI. Immeo har en stærk kultur og samles hver fredag på kontoret til faglig sparring. Vi har mange årlige sociale arrangementer og et dynamisk arbejdsmiljø. Vi har en fri og uformel omgangstone, og du kommer til at indgå i en organisation, hvor vi har det sjovt, og hvor der er højt til loftet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.