Find job

Intern IT-driftskonsulent

Itadel er i rivende udvikling og har brug for endnu mere fokus på strategi og udvikling af interne systemværktøjer til understøttelse af vores forretning. 

Derfor søger vi dig, som brænder for at være med til at designe, udbygge og vedligeholde en intern IT-platform til understøttelse af ca. 300 brugere på forskellige lokationer, der stiller store krav til anvendelse af IT.  

Du vil blive drivkraften i et mindre team, assisteret af ressourcer fra vores forskellige specialist-teams f.eks., Infrastruktur, Netværk, Databaser, Help Desk osv. og bliver ansvarlig for budget, indkøb og implementering af både små og store interne IT-projekter. 

Dine vigtigste faglige kvalifikationer 

Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling, eller har arbejdet som konsulent og nu ønsker et job med mindre rejseaktivitet med tilsvarende udfordringer. 

  • Du har indgående kendskab til Microsoft-teknologier, og specifikt til AD, Office 365 suppleret med tilhørende certificeringer. 
  • Du har indsigt i relaterede teknologier, såsom netværk, certifikater, Citrix, vmware mv.  
  • Du kan skabe og udvikle en intern IT-arkitektur.
  • Du har kendskab til licensering af relevante produkter. 
  • Du har flair for powershell scripting. 
  • Du er flydende på dansk og har gode engelskkundskaber, som er en forudsætning for at kunne arbejde i Itadel.  
     

Personlige kvalifikationer 

  • Du er fokuseret på at drive og færdiggøre dine aktiviteter. 
  • Du er analytisk og struktureret i dit arbejde. 
  • Du er robust, vedholdende og har gennemslagskraft. 
  • Du er vellidt og respektereret for både din faglighed og din personlighed. 
  • Du er proaktiv og opsøgende efter information. 
     

Vi tilbyder dig et højt fagligt niveau   

Denne stilling er noget for dig, hvis du ønsker at arbejde sammen med passionerede mennesker med et højt IT-fagligt niveau, som stiller store krav til funktionalitet og brugervenlighed kombineret med et højt sikkerhedsmæssigt niveau, og samtidig bliver inspireret af selv at kunne præge valg af forskellige systemer og teknologier til understøttelse af de funktioner, der efterspørges i organisationen. Som IT-driftskonsulent i Itadel bliver du en del af en virksomhed i vækst. Det giver en masse spændende udfordringer og muligheder.  

Du får løn, der matcher dine kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning og helbredsforsikring. Jobbet er fuldtid, svarende til 37 timer pr. uge. En ren straffeattest forventes. 

Kontaktperson   

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Peter Norengaard, Head of Service Center på pno@itadel.dk.

Arbejdsstedet vil være i Aarhus.  

Om Itadel - en af Danmarks absolut førende it-outsourcing virksomheder

I Itadel tager vi ansvaret for driften af de kritiske it-platforme, som er afgørende hos nogle af de største virksomheder i Danmark. Det betyder, at vi bygger og sikrer de vigtige systemer, som danske virksomheder bruger til at drive deres forretning. Og det er uanset om det er fysiske servere, cloud-løsninger eller en kombination.

I Itadel overkomplicerer vi ikke processer eller løsninger. Vores medarbejdere giver kunden ’fri’ til at koncentrere sig om sin kerneforretning. Vi vil tage det komplekse ud af it og gøre det simpelt for vores kunder at få den rette og sikre it-driftsmodel. Itadel er en virksomhed i vækst, og derfor er vi altid på udkig efter entusiastiske og dygtige medarbejdere, der har viljen og lysten til at gøre en forskel for vores kunder. Vi lytter til dine gode ideer, og vi støtter dig i at føre dem ud i livet.

Vi er over 300 medarbejdere, og vores omsætning nærmer sig en halv milliard. De fleste af os sidder på 
hovedkontoret i Aarhus, men vi har også et kontor i København. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.