Find job

Direktør til FlexDanmark

FlexDanmark søger en strategisk og udviklingsorienteret direktør, der kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af effektive og velfungerende løsninger på flextrafikområdet.

Organisationen

FlexDanmark blev etableret i 2011 af trafikselskaberne i Danmark: Trafikselskabet Movia, Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik, Sydtrafik og FynBus. Organisationen leverer effektive it-løsninger til flextrafikområdet, forestår systemovervågning og support og håndterer bestillinger og trafikstyring for trafikselskabernes flextrafik og driver herunder et landsdækkende callcenter.

FlexDanmark er en velfungerende organisation med et godt driftsmæssigt fundament og med behov for at øge udviklingsaktiviteterne fremadrettet.

Opgaven

Direktøren skal som chef i en politisk styret organisation sikre konstruktive samspil med bestyrelsen, strategigruppen, ledere og medarbejdere om organisationens udvikling og herunder være garant for både en ubetinget stabil og sikker drift af organisationens kritiske systemer samt prioritering og realisering af udviklingsindsatser.

Direktøren skal fungere helhedsorienteret og have fokus på, at FlexDanmark agerer forretnings- og kundeorienteret. Ved at skabe en klar vision og strategi og med etablering af hensigtsmæssige samspil og dynamikker internt skal direktøren sikre følgeskab og sammenhængskraft i organisationen.

FlexDanmark står over for vigtige udviklingsopgaver herunder udbud, indkøb og idriftsættelse af en ny, stor og kompleks it-platform. Direktøren kommer til at spille en central rolle i denne proces, hvilket stiller krav til direktørens it-mæssige kompetencer, herunder forhandlings-, samarbejds- og projektstyringskompetencer.

Personen

Den nye direktør skal besidde et godt organisatorisk blik og have betydelig erfaring med ledelse af udviklings- og driftsprocesser – og gerne fra en politisk styret organisation, hvilket imidlertid ikke er et krav.

Stærke relationelle kompetencer og god personlig gennemslagskraft er vigtige egenskaber, idet direktøren skal skabe konstruktive samspil internt og eksternt. Ligeledes skal direktørens kommunikative kompetencer være tydelige.

Erfaring med implementering af nye it-systemer er en klar fordel. Der forudsættes desuden gode kompetencer inden for økonomi og projektstyring, ligesom stærke analytiske og strategiske kompetencer er en forudsætning.

Yderligere information

Læs mere om styrelsen og stillingen på www.flexdanmark.dk og www.muusmann.com.

Kontakt gerne bestyrelsesformand for FlexDanmark, Dorthe Nøhr Pedersen, tlf. 36 13 18 80, eller adm. direktør i MUUSMANN, Lars Muusmann, tlf. 40 76 72 27.

Ansøgningsfrist: Søndag den 6. maj 2018 kl. 23.59.

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger eller via "søg jobbet her".

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.