Find job

Grafiker

Elsker du at designe apps?

Vi, CubeIO A/S, søger en engageret og detaljeorienteret grafiker, der gerne vil være en del af et product management-team, som i fællesskab står for at opretholde og innovere på vores mobilløsninger indenfor telefoni- og mobilbranchen. Du vil derfor få stor indflydelse på beslutninger i virksomheden samt være en del af hele processen fra start til slut, hvor du også vil blive en del af innovationen.

Vores portfolio vokser dag for dag, og der er masser af spændende projekter og ideer til langt ud i fremtiden. Det afholder os dog ikke fra at komme på nye. Blandt vores produkter kan vi f.eks. fremhæve vores Visual Voicemail, som bruges af både YouSee, Telmore og Fullrate. Nyeste skud på stammen er vores Tablet Omstillingsprodukt til receptionister samt vores Dashboard-løsning, som allerede er blevet lanceret og taget i brug af både Fullrate Pro og Fullrate Privat. De er nu frontløbere på udbud af features. Næste step bliver lancering til Telmore og YouSee.

Vi vil bringe mobilbranchen til et helt nyt niveau, hvor fokus skal være på innovation, lækre funktioner og brugervenlighed.

CubeIO A/S er et dansk udviklingshus, ejet af TDC, med fokus på at udvikle nye og innovative løsninger inden for telefoni- og mobilbranchen.

Arbejdsområde

Jobbet som grafiker hos CubeIO bliver spændende, udfordrende og lærerigt. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige projekter helt fra den spæde start, hvor UX og innovation er i højsædet. Her vil du i tæt samarbejde med vores UX-designer, være med til at designe strukturen i form af sketching og wireframing på en ny feature i appen. Herefter vil du være ansvarlig for den grafiske brugergrænseflade af den nye feature, som typisk vil blive lanceret på tværs af flere forskellige kunder herunder Fullrate, Telmore og YouSee. Det vil i praksis betyde, at du som grafiker skal lave appens design i flere forskellige udgaver, som afspejler den pågældende kundes CVI. Du får derfor mulighed for at arbejde med flere forskellige spændende brand identiteter, som vi får flere af i fremtiden.

Du vil få ansvar for at lave og eksportere ikoner, high-fidelity mockups, design specifikationer, tekst til app og andre grafiske elementer, som app-udviklerne skal bruge for at udvikle dit design. Du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med app-udviklerne i din design process.

Hvis interessen er for det, vil du også få mulighed for at udfolde dine videokompetencer, eftersom vi i nærmeste fremtid ønsker videomateriale integreret i appen. Her vil motion graphic-design være ideelt til at skabe et budskab i bevægelse ved hjælp af animeret grafik, som forklarer, hvordan funktionaliteten i appen anvendes. Du vil her i samarbejde med vores UX-designer få frie tøjler til at udfolde din kreativitet og ideer.

Derudover vil du få ansvar for at opretholde og videreudvikle CubeIO's visuelle identitet - det samlede grafiske udtryk - der understøtter vores brand og bliver brugt alle de steder, vi kommunikerer. Herunder kan nævnes powerpoint templates, word templates, brevpapir, plakater, visitkort, reklamebannere, brochurer, website, præsentationsmateriale inklusiv illustrationer osv.

De nyeste teknologier og værktøjer

Værktøjer som GitHub, Slack og JIRA gør samarbejdet effektivt, kommunikation let og synliggør resultaterne. Vores grafik er opbygget i Adobe CC pakken samt Sketch. Vi er altid åbne overfor nye værktøjer og er ikke bange for at prøve nye teknologier.

Vi tilbyder

Vi har ry for at tilbyde attraktive vilkår. For at være med hvor det sker, skal man holdes til ilden, hvilket kan opnås og tilbydes i form af mulighed for deltagelse på relevante konferencer eller til foredrag/meetups.

Det er vigtigt for os at holde vores medarbejdere up-to-date med deres faglige udvikling, hvorfor vi anser deltagelse i konferencer, foredrag m.m. som en win-win.

Kontoret, faciliteter og arrangementer

Vores kontor er velbeliggende i Høje Taastrup tæt ved stationen og lige over for City 2.

Vi byder på fantastiske faciliteter i form af eksempelvis en lækker kantineordning, bad, opholdsrum med bl.a. bordtennis og pool-bord, fredagsbar og diverse fællesarrangementer som sommerfest og julefrokost.

Mener du ikke, du lever helt op til vores forventninger, men synes jobbet lyder spændende og har gåpåmod, så send en ansøgning alligevel, da ingen er 100% perfekte.

Forventninger til dig 

  • Erfaring med at lave grafisk arbejde i Adobe CC samt Sketch 
  • Går op i strukturerede og velorganiserede grafikfiler 
  • Erfaring med ikondesign 
  • Erfaring med webdesign og udvikling (HTML5, CSS) 
  • Erfaring med motion graphic design eller interesse for at lære det 
  • Forståelse for grafisk kommunikation, design og teknologi
  • Innovativ og idérig 
  • Har et kreativt potentiale og elsker at skabe og udvikle unikke løsninger, der fungerer 
  • Er nysgerrig over for hvad der sker i verden og følger med i hvad sker omkring dig
  • Selvstændig og kan tage ansvar for en opgave 
  • Flydende i dansk og engelsk både i tale og skrift 
  • Befinder dig godt i et agilt udviklingsmiljø
     

Hvad kan du forvente

  • Spændende udfordringer 
  • Uformelt og livligt arbejdsmiljø 
  • God løn og gode vilkår 
  • Personlig udvikling og løbende videreuddannelse
     

Ansøgningsfrist: 27. April 2018

Kontaktperson: Bo Voigt, mail: bovo@tdc.dk           


CubeIO A/S er et selvstændigt, dansk udviklingshus, ejet af TDC Group, med fokus på at udvikle nye og innovative løsninger inden for telefoni- og mobilbranchen. Vores portfolio vokser dag for dag, og der er masser af spændende projekter og ideer til langt ud i fremtiden. Blandt vores produkter kan vi f.eks. fremhæve vores Visual Voicemail, som bruges af både YouSee, Telmore og Fullrate. Nyeste skud på stammen er vores Dashboard-løsning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.