Find job

Microsoft Dynamics NAV Seniorudvikler

Continia Software A/S er inde i en rivende udvikling, og vi søger derfor en Dynamics NAV seniorudvikler til Continia Document Capture. Continia Document Capture er en af de førende løsninger i forhold til OCR og fakturahåndtering til Dynamics NAV, og anvendes i over 2000 virksomheder i hele verden.

Vi er et 100% Microsoft Dynamics NAV-udviklingshus, hvor vores løsninger er i centrum, fremfor faktureringsprocenter og spredte kundeopgaver. Hos os betyder det langt mere, at koden og funktionaliteten i vores løsninger lever op til højeste standard, fremfor hvor hurtigt det kan udvikles. Som person brænder du for at arbejde med nye teknologier og metoder, og du sætter en stor ære i at gøre tingene ordentligt. Du har et solidt kendskab til udvikling i Dynamics NAV, og har desuden en god forståelse af den generelle funktionalitet i NAV.

Du vil komme til at arbejde på vores kontor i indre København, hvor du vil indgå i et team af meget dygtige NAV, .NET og app udviklere. Du vil i høj grad være med til at planlægge din egen arbejdsdag og opgaver, samt få stor indflydelse på løsningens udvikling i helhed.

I Continia kan vi tilbyde

  • Et dynamisk arbejdsmiljø med en flad organisationsstruktur, der giver mulighed for stor selvbestemmelse og indflydelse på egne arbejdsområder
  • En virksomhed der er førende i NAV-branchen og som oplever høj vækst samt har en solid økonomisk baggrund - siden 2013 er Continia, hvert år, blevet udpeget som Gazelle-virksomhed af Børsen, som kun uddeles til de hurtigst voksende virksomheder i Danmark
  • En international virksomhed hvor både Danmark og især udlandet har stor fokus
  • Et stort engagement og højt humør blandt alle medarbejdere
  • Et jobmiljø med masser af udfordringer og udviklingsmuligheder.
     

Vi søger dig, som har

  • Minimum 3 års erfaring med udvikling i Microsoft Dynamics NAV
  • Erfaring med både Classic og rollebaseret klient - gerne NAV 2018
  • Du er kvalitetsbevidst og har fokus på detaljer, da kvalitet er vigtigere end kvantitet
  • Stort engagement og kan overskue komplekse problemstillinger
  • Erfaring med automatiserede test er et plus, men ikke et krav.
     

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Lærke (CEO) på 8230 5000 eller hl@continia.com. Din arbejdsplads bliver hos Continia Software i København, og vi tilbyder naturligvis en løn, der svarer til dine kvalifikationer, inkl. mulighed for pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning med CV til job@continia.dk hurtigst muligt. Vi tager annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.