Find job

Sitecore Developer

To view this job posting in English, please visit our website: https://www.magnetix.dk/en/career/sitecore-developer/

Er du hardcore til at udvikle komplekse CMS-projekter på Sitecore-platformen? Og ser du det som din fornemste opgave at skabe løsninger, der leverer maksimal forretningsværdi for kunden? Så er du måske en af de webudviklere, vi har brug for i Magnetix.

Lidt om dit nye job

Som webudvikler spiller du en central rolle fra projektet starter, til det slutter. Du vil indgå i et tæt samarbejde med andre fagspecialister indenfor frontend, design- og UX om at levere den bedste løsning til vores portefølje af spændende kunder.

Da vi altid er interesserede i at udvikle vores gode medarbejdere, tilbyder vi desuden et bredt spektrum af karriereveje for de, som ønsker større faglige udfordringer og udfoldelser.

Vi tilbyder

Du får en fantastisk arbejdsplads midt i byen med udsigt over Søerne og ca. 200 nye, dygtige og dedikerede kolleger at sparre med i et stemningsfyldt, åbent miljø. Men i virkeligheden bør du opleve stedet selv, så hvis du giver os en time af din tid, giver vi en rundvisning og en kop kaffe.

Som medarbejder hos os kan du blandt meget andet nyde godt af:

  • Medarbejderudvikling i form af talentprogrammer og individuelle uddannelser
  • Danmarks bedste kantine, hvor der serveres både morgenmad og frokost med mulighed for take-away
  • Fredagsbar og vinklub
  • En række personalegoder og rabatter via Benify Danmark
  • Skræddersyet onboarding program og mentorordning
     

Og så er der festerne: Den populære kundefest - Samklang, sommerfesten, julefrokosten og julehygge-dagen for børnefamilier.

Om dig

Du er selvkørende, passioneret og motiveres af at arbejde på tværs af faggrupper. Du tager ansvar for dine arbejdsopgaver, er pligtopfyldende og god til at strukturere din hverdag.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har indgående kendskab til .NET-platformen
  • Har minimum 2 års fuldtidserfaring som Sitecoreudvikler
  • Har indgående kendskab til C#
  • Har erfaring med estimering af opgaver og projekter
  • Har erfaring med agil udvikling
  • Kommunikerer ubesværet på dansk og/eller engelsk - såvel mundtligt som skriftligt  
     

Vi arbejder primært med Sitecore, men derudover udvikler vi også løsninger på Episerver og Umbraco, så hvis du også har erfaring med et af disse CMS’er, er det et stort plus.

Om os

Vi er et integreret dialog- og webbureau i Isobar Nordics, en del af Dentsu Aegis Network. Vi sætter nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent brug af teknologi. Vi arbejder med de største og mest dynamiske virksomheder i Danmark og hjælper kunderne til stærkere kunderelationer, større lønsomhed og øget konkurrencedygtighed.

Vi har en fri og uformel omgangsform - og vores medarbejdere har stor frihed under stort ansvar. Du kommer til at indgå i en organisation, hvor nøgleordene er kvalitet, samarbejde og hjælpsomhed, og hvor hverdagen er lige så sjov, som den er krævende.

Mylmage har netop kåret Magnetix som branchens bedste bureau for femte år i træk.

Kontakt

Vil du gerne i betragtning til jobbet? Eller vide mere før du beslutter dig?

Så send en mail med dine kontaktoplysninger, eller ring til vores HR Recruitment Partner, Cecilie Tøfting på:

ctk@magnetix.dk / telefon: 28 27 02 44.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.