Find job

.NET-udvikler med konsulentambitioner

Har du ambitioner om at kombinere din baggrund som .NET-udvikler med mindre kode og mere forretningsudvkling? Er du i stand til at opbygge specialistviden indenfor Microsoft Azure og Microsoft BizTalk, hvis du får den rette sparring? Har du lyst til nye udfordringer og et arbejde med komplekse og forretningskritiske it-projekter for store danske virksomheder? Så bliv en del af Verticas konsulentteam i København.

Som konsulent i vores team kommer du til at arbejde med proces, data og integration baseret på Microsoft-teknologi. Du vil hjælpe nogle af landets største virksomheder med at digitalisere deres processer med fokus på kvalitet og fremsyn.

Du kommer til at arbejde med opgaver, som har afgørende betydning for vores kunders forretning, hvor du dagligt kommunikerer på tværs af organisationer og fagprofiler. Du kommer helt tæt på kunderne og deltager aktivt i procesanalyser, dataanalyser og udarbejdelser af løsningsforslag, for efterfølgende selv at deltage i implementeringen baseret på teknologier i Microsoft Azure og Microsoft BizTalk.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Analyse af data og forretningsprocesser
  • Design af løsningsarkitektur
  • Rådgivning og sparring ift. at finde den bedste løsning
  • Implementering af integrationsløsninger i Microsoft Azure eller Microsoft BizTalk
  • Teknisk projektledelse med fokus på at sikre fremdrift og gode resultater
  • Tæt samarbejde og kommunikation med forskellige fagprofiler og stakeholders
  • Deltagelse på presales- og afklaringsmøder.
     

Din første tid

De første tre måneder kan du forvente:

  • At få en fast mentor, der både hjælper og introducerer dig til Vertica, vores kultur og hvordan vi arbejder
  • En grundig introduktion til Vertica og vores samlede ydelser
  • At få opbygget en solid forståelse af Microsoft Azure og Microsoft BizTalk og måden vi arbejder i rollen som konsulent
  • At blive introduceret som konsulent for en til to kunder sammen med en Vertica-kollega.
     

De efterfølgende seks måneder kan du forvente:

  • Fortsat at få bygget på din viden om de Micrsoft Azure og Microsoft BizTalk og udvikle dine kompetencer
  • I samarbejde med din selvvalgte karriere coach at få lavet målsætninger for din udvikling
  • At blive introduceret som primær konsulent for én til to kunder.
     

Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Du kommer til at samarbejde tæt med kollegaer og kunder, hvor du hele tiden er tæt på projektets nerve. Her får du både udfordret din forretningssans og analytiske evner, ligesom dine tekniske kompetencer løbende bliver bragt i spil, når løsningerne skal konfigureres og udvikles. Du vil nemlig blive udfordret på spændende projekter hver eneste dag, hvor du gør en afgørende forskel for vores kunders forretning.

Du får mulighed for at sparre med nogle af de dygtigste udviklere og konsulenter i landet både via det daglige projektarbejde og på vores teammøder, hvor vi udveksler oplevelser fra aktuelle projekter og præsenterer hinanden for tips og trends.

Vores interne kursuskatalog indeholder minikurser i alt fra Azure og Git til mødeledelse og workshopafholdelse, og yderligere får du løbende mulighed for videreuddannelse i form af kurser, certificeringer og selvstudie.

Du får en god, fast løn, som matcher dine kvalifikationer, samt en attraktiv pensionsordning og sygdomsforsikring. Vi tror på, at vores projekters succes bunder i en fælles indsats, og derfor har vi desuden en bonusordning baseret på vores fælles resultat.

Hvem er du?                   

Du har praktisk erfaring med .NET-udvikling og general udvikling på Windows-platformen. Alle omkringliggende tekniske erfaringer er relevante og vil styrke dit arbejde som konsulent. Det kunne eksempelvis være erfaring med SQL-Server, IIS, HTTP/REST/Webservices, XML, JSON, m.fl.

Din tekniske erfaring bliver dit fundament i forhold til din udvikling, og derfor er det afgørende, at din erfaring som NET-udvikler har haft et afsæt i høj faglig viden og skabt gode resultater. Erfaring med integrationsarbejde, Microsoft Azure og Microsoft BizTalk, er et plus, men ikke noget krav. Vigtigst er det, at du besidder motivationen og evnen til at udvikle dig indenfor dette område for så at anvende dette i en konsulentrolle.

Som person har du en tillidsvækkende og omgængelig fremtoning. Du er i stand til at kommunikere konstruktivt på tværs af fagpersoner, afdelinger og organisationer med evnen og lysten til at omsætte dialog og input til gode løsninger. Du er klar over, at succes i it-projekter er afhængig af menneskerne bag løsningerne. Derfor er du heller ikke bange for at udfordre andres meninger, ligesom du selv sætter pris på at blive udfordret.

I den tætte kundekontakt tales både dansk og engelsk, og det er et krav, at du kan begå dig på begge sprog.

Send os din ansøgning

Lyder dette interessant, og er du klar på nye spændende udfordringer, så send din ansøgning og andet relevant materiale hurtigst muligt via "Søg jobbet her".

Vi er klar over, at det er umuligt at give et fuldstændigt og retvisende billede af dig selv ud fra en ansøgning og CV alene, men indledningsvist er det desværre alt vi har. Vi vil gerne lære personen bag ansøgningen så godt at kende som muligt. Fortæl os om din passion og dine værdier. Din historie og dine drømme.

Du er også velkommen til at ringe til Sune Hansen på telefon 25 39 28 62, hvis du har spørgsmål, ønsker at høre mere om stillingen eller aftale at besøge hos os i vores hyggelige lokaler i Latinerkvarteret i Aarhus.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Kontakt mig

Vil du høre mere om, hvordan det er at arbejde i Vertica, vores kultur, vores værdier og hvordan vi forsøger at skabe arbejdsglæde i hverdagen? Så kontakt mig gerne med dine spørgsmål.

Sune Hansen
Leverancechef & Partner
sdh@vertica.dk
25392862

Om Vertica og dine kommende kollegaer

Vertica er en højt specialiseret virksomhed med 85 medarbejdere på kontorer i hjertet af Aarhus og København. Vores kunder tæller nogle af de største og mest spændende virksomheder i Danmark inden for e-handel, onlineforretning og integration, herunder Brdr. Dahl, Danish Agro, Hørkram og Pandora.

Vi er en humørfyldt og uformel organisation uden et traditionelt hierarki. Vores virksomhedskultur er i stedet baseret på vores fælles værdier og gennemsigtighed. Vi har ingen chefer, der skal godkende de gode idéer før de præsenteres for kunden, og alle har i høj grad mulighed for at påvirke deres egen hverdag.

Flere af vores medarbejdere spiller aktive roller i brugergrupper og holder indlæg ved diverse arrangementer. Vi har desuden selv arrangeret forskellige åbne arrangementer herunder front-end meetups og Coding in the Dark arrangementer. Flere af indlæggene herfra kan du finde på vores YouTube kanal.

Der er også flere Vertica-medarbejdere, som blogger. På vores fælles firmablog kan du lære flere af vores kollegaer bedre at kende.

Vi elsker at prøve nye teknologier og idéer af, og vi giver hvert år interesserede medarbejdere mulighed for at arbejde på innovationsprojekter gennem vores dedikerede innovationspuljer.

Vi holder løbende sociale arrangementer, ligesom vores medarbejdere tit tager initiativ til alt fra fodboldkampe og konkurrencer til socialt og fagligt samvær. Flere af disse ting, kan du både se og læse om på vores Facebook side.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.