Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Erfaren JavaScript-udvikler til webapplikationer

Har du solid erfaring med udvikling af web apps, og er du velbevandret i JavaScript og de nyeste frontend-teknologier? Vi er en international spiller inden for GPS-tracking og mobile serviceløsninger, som har brug for endnu en specialist på vores hold.

GSGroup søger en Web App-udvikler, som vil tage ansvar for at vores fremtidige apps og stå på mål for at vores mere end 160.000 daglige brugere inden for håndværk fremover får en endnu bedre oplevelse med vores produkter.

”Vores brands tæller bl.a. Smartday, Handyman og Guard Systems, og vi leverer primært løsninger på IOS og Android – alle med et lækkert UI. Men det kan blive endnu bedre – og det er her, du kommer ind i billedet.” CTO Mathias Munk Hansen.

Velkommen til GSGroup i Danmark

GSGroup Danmark er med base i Rødovre, en del af GSGroup i Norge. Vi er en ledende europæisk leverandør af tjenester og systemer for mobile dataløsninger. Vi leverer både field-service-produkter, som er ordresystemer for håndværkere og servicevirksomheder, samt flådestyring, som også byder på elektroniske kørebogsløsninger og genfindingssystemer.

Indgå i et fagligt stærkt team

Som ansat i GSGroup kommer du til at indgå i et team på 5 med reference til udviklingschefen for Smartday. I det daglige kommer du til at arbejde i Rødovre sammen med 15 søde kollegaer, der udover udvikling af vores systemer også varetager administrative opgaver, salg og support til kunderne. I GSGroup bliver du en del af vores medarbejdergruppe på knap 160 mennesker.

I GSGroup kommer du i berøring med medarbejdere på tværs af vores lande og du vil have daglig kontakt med både udviklingsafdelingen i Budapest og vores kontorer Sandefjord og Oslo, Norge.

Sæt retningen for udviklingen af vores web apps

Konkret betyder det, at du har ansvar for at udvikle, designe og vedligeholde små og mellemstore Ext JS-applikationer, så de er funktionelle og brugervenlige. Rollen er udfordrende, og du får brug for din forståelse for hele processen.

Dine opgaver

  • Deltage i og bidrage med udvikling af kravspecifikationer på nye produkter.
  • Designe prototyper og danne rammerne for applikationernes arkitektur.
  • Udvikle og levere nye web apps iht. fremsatte krav.
  • Performance-optimere eksisterende web apps og støtte øvrige udviklere med din ekspertviden inden for frontend-udvikling.

Dine kompetencer

  • Du har minimum 3 års erfaring med udvikling af web apps i JavaScript.
  • Du har tidligere arbejdet med JavaScript frameworks, gerne Ext JS fra Sencha.
  • Du har en god forståelse for softwareudvikling og kodning, særligt med C# som kodesprog.
  • Vi forventer, at du samtidig har kendskab til teknologier indenfor frontend-udvikling, heriblandt JQuery, HTML, CSS, SCSS, Cordova, PhoneGap, og det er en klar fordel, hvis du har erfaring med Angular.
  • Du taler og skriver engelsk samt taler og gør dig forståelig på et eller flere af de nordiske sprog, dvs. dansk, norsk eller svensk.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Hansen, udviklingschef hos GSGroup på tlf. 21 78 84 02. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

Tlf. +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Rødovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.