Find job

Ambitiøs IT-Projektleder til at sikre overblik og fremdrift i EET Groups mange digitale projekter

Vores kunde EET Group er i meget positiv vækst, og vi søger derfor en erfaren og analytisk projektleder til at sikre deres fremtidige IT-udvikling. 

I denne nyoprettede stilling vil du få en helt afgørende rolle i IT-funktionens opgave med at dække EET Groups forretningsbehov for fremtidig IT-understøttelse i Danmark og i de 27 lande, hvor de er repræsenteret. Virksomheden er midt i en digital transformation, hvor de netop har lanceret de første projekter indenfor kunstig intelligens til stor værdi for både kunder og kollegaer.  

Deres digitale strategi rummer store ambitioner og armbevægelser, og du vil i høj grad skulle sikre kvalitet i både arkitektur, proces og drift. Du vil skulle udfordre både forretningen, IT-udviklingsteamet og eksterne samarbejdspartnere og have fokus på at skabe relevante funktionaliteter, der giver reelle gevinster.

Du er med fra start i projekternes indledende fase, og du sikrer transparens og kvalitet igennem både udvikling og leverance. På nogle projekter agerer du selv som projektleder, på andre projekter holder du styr på fremdrift og samarbejder med de projektansvarlige. 

Dine ansvarsområder vil fokusere på optimering og nyudvikling i de kunderettede applikationer på tværs af web, mail og CRM-platforme, og der vil ofte være integration til ERP-systemet, Microsoft Dynamics NAV.

Du refererer til virksomhedens CDO og deltager aktivt i IT-prioriteringsudvalget. 

Dine kvalifikationer 

Du har minimum tre års erfaring fra en lignende projektlederstilling og har erfaring med ledelse af web- og digitale projekter, gerne fra en mellemstor international virksomhed. Du har en bred forståelse for IT og digitale medier, og du kan også være med, når det bliver relativt teknisk.  

Det er vigtigt, at du kender til gældende digitale platforme inden for web, mail, CRM og integration samt er klar over de problemstillinger, man typisk kan komme ud for. 

Du føler dig ikke bundet af de traditionelle projektlederrammer og vil gerne bruge dine evner til at kombinere din tekniske indsigt med din forretningsforståelse. Du har en naturlig utålmodighed efter at opnå resultater og sikrer, gennem dit øje for detalje og struktur, at opgaverne løses optimalt, og du går aldrig på kompromis med kvaliteten. 

Din tilgang til arbejdet er struktureret og analytisk, du er videbegærlig og kritisk. Ligeledes skal du have fantasi og en stærk evne til problemløsning - du ser muligheder og kan hjælpe kunderne og dine kollegaer i IT og marketing i at få realiseret disse. 

Desuden er det vigtigt, at du er en god kommunikator i både skrift og tale på såvel dansk som engelsk, og du kan formidle komplekse emner til alle målgrupper.  

Som person er du også en udfordrer på en diplomatisk måde, og du trives med udfordringer. Du er resultatorienteret og arbejder vedholdende mod målet. 

Du bliver tilbudt 

Et spændende og udfordrende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed. Du vil have stor mulighed for at præge denne stilling, EET Groups digitale fremdrift og din egen personlige og faglige udvikling.  

Derudover får du 

  • En attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring  
  • En aktiv personaleforening med mange tilbud om forskellige sociale aktiviteter  
  • En lækker kantineordning, frugt- og morgenmadsordning mm.  
  • Mulighed for sparring og faglig udvikling - et godt kollegialt sammenhold! 
     

De holder til i lyse, moderne lokaler i Birkerød, tæt på S-togs station og motorvej. Der er gratis parkering lige udenfor døren.  

Om virksomheden 

Vores kunde EET Group er Europa’s førende distributør inden for forretningsområderne Server, Computer & Printer Parts, Storage & Netværk, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage samt Point of Sale & Auto ID. 

Virksomheden, der har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup, er moderselskab for alle EET Europarts salgsselskaber og fungerer som koncern-backoffice på områderne: Corporate Management, Finance, Marketing, IT, WEB- og ERP-udvikling, Logistik, Product Management og Procurement. 

Koncernen er grundlagt i 1986 og er i dag repræsenteret med 32 salgskontorer i 25 lande fordelt i hele Europa. EET Group beskæftiger mere end 550 ansatte, servicerer mere end 44.000 forhandlere og ekspederer over 1.000.000 leverancer om året.  

Mere information findes på www.eetgroup.com 

Er du interesseret? 

Da vi i Bloom vurderer ansøgninger løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt.  

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl via sj@bloom.dk eller på telefon 2086 0865. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Birkerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.