Find job

Akademiker søges til databehandling, statistik og dataanalyser i Sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond

Har du en systematisk og analytisk tilgang til tal og statistik og har du hands-on-erfaring med at udtrække, bearbejde, strukturere, analysere og visualisere data fra et it-fagsystem med store datamængder og høj kompleksitet? Så har vi måske en stilling til dig.  

Vi skaber fundamentet for fremtiden   

Viden er det, vi skal leve af i fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi derfor for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.  

Sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond 

Sekretariatet betjener Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), som har til opgave gennem sine bevillinger at understøtte banebrydende forskning på højeste niveau baseret på forskernes frie initiativ. DFF modtager årligt cirka 3.000 ansøgninger om forskningsmidler inden for alle forskningsfelter og bevilger årligt godt 1 milliard kroner til fri forskning i Danmark. Sekretariatet understøtter dette arbejde administrativt, strategisk og politisk.  

Til betjening af Danmarks Frie Forskningsfonds bestyrelse og faglige råd søger vi en systematisk, grundig og datastærk kollega. Du skal være en rutineret bruger af avanceret Microsoft SQL Server og Excel. Derudover skal du have erfaring med statistiske programmer meget gerne Stata, som vi anvender.  

I jobbet forventes det ikke, at du skal opbygge eller vedligeholde databaser, men at du har hands-on-erfaring med at udtrække, bearbejde, strukturere, analysere og visualisere data fra et it-fagsystem med store datamængder og høj kompleksitet. Din baggrund gør tillige, at du kan bidrage med faglig ekspertise til sikring af tilstrækkelig datafangst og -kvalitet i vores fagsystem e-grant, som anvendes til ansøgningsbehandling og indsamling af data til videre statistisk og analytisk brug via. en SQL-database. Dine primære arbejdsopgaver ligger på dataområdet, men du kommer også til at løse opgaver i relation til vores e-grant, som du naturligvis bliver trænet i at anvende.  

Stillingen er placeret i sekretariatets enhed for Planlægning, Økonomi, Statistik og IT (POESI), som består af i alt syv medarbejdere, hvor du primært skal arbejde med at:   

  • Udtrække, bearbejde, strukturere, analysere og visualisere data  
  • Levere løbende statistik og analyser til årsrapporter og andre opgørelser 
  • Udarbejde mindre ad hoc-analyser til råd og bestyrelse 
  • Svare på forespørgsler om tal og statistik, herunder ministersager og sager om aktindsigt 
  • Bidrage til at sikre høj kvalitet i vores datafangst i e-grant. 
     

Stillingen rummer en del løbende drift og koordinering, men du skal også have lyst til at arbejde med identifikation og udvikling af nye behov for tal og statistik. En lang række af vores opgaver løses i tæt samspil med andre kontorer og enheder i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte samt departementet.  

Er du vores nye kollega? 

Du har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis som cand.it, datalog, cand.oecon eller cand.cient. Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har opbygget en solid hands-on-erfaring med lignende opgaver. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at sætte din viden i spil indenfor et spændende område med mange opgaver og et til tider højt arbejdstempo. Vi tilbyder til gengæld et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper og løfter sammen.    

Vi forestiller os, at du har:  

  • Et stort fagligt overblik og styr på detaljen  
  • Et stærkt drive og motiveres af driftsmæssige udfordringer  
  • Erfaring fra en politisk styret organisation og/eller fra den danske forskningsverden 
  • En positiv indstilling og udadvendt personlighed 
  • Let ved at etablere samarbejdsrelationer internt og eksternt 
     

En ambitiøs og social arbejdsplads   

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. 

Løn og ansættelsesvilkår 

Du ansættes som fuldmægtig i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.   

Du kan læse mere om DFF på www.dff.dk.

Vil du vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte enhedsleder Birgit Pedersen på telefonnummer 7231 9567 eller på mail bip@ufm.dk.  

Søg stillingen 

Klik på knappen ”søg jobbet her” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet.

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 28. maj 2018 kl. 12.00. 

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerne forventes at afholdes den 6. juni 2018. Anden samtalerunde forventes at afholdes den 13. juni 2018. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest. 

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtigt. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker. 

Om Styrelsen for Forskning og Uddannelse 

I Styrelsen for Forskning og Uddannelse arbejder vi for at øge kvaliteten og relevansen af forskning, uddannelse og innovation og skabe et effektivt forsknings- og uddannelsessystem med et internationalt udsyn. Vi har den faglige ekspertise, så Folketinget og regeringen altid baserer deres politiske beslutninger på den nyeste viden om uddannelse, forskning og innovation. Vi arbejder med videnopbygning, politikudvikling, implementering, drift samt formidling og rådgivning. Til dagligt udarbejder vi bl.a. politikoplæg, analyser og evalueringer, sekretariatsbetjener råd, fonde og nævn, udmønter uddannelses- og forskningsbevillinger og meget mere. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.