Find job

Java-ekspert med flair for SQL

Er du en dedikeret java-udvikler, som også har et solidt kendskab til SQL? Trives du med et stort ansvar og selvstændighed i hverdagen? Tænker du struktureret, og vil du være med til at udvikle langsigtede og holdbare løsninger i Danmarks største private distributionsvirksomhed? Så er du måske FK Distributions nye java-udvikler til vores udviklingsafdeling. 

FK Distribution står blandt andet bag minetilbud.dk og NejTak+, og vi omdeler tilbudsaviser til mere end 2 millioner husstande to gange om ugen. Bag vores distribution ligger et avanceret og veludviklet distributionssystem, der håndterer alt lige fra ordrebehandling, generering af pakkelister til individuel lønudbetaling til 10.000 omdelere. Distributionssystemet, som primært er bygget på SQL og Java, er kernen i vores forretning og er integreret med flere andre forretningssystemer i virksomheden.  

Du tilbydes 

En stilling, du selv kan sætte dit præg på, i en virksomhed, der har kort vej fra tanke til handling. Du bliver en del af et engageret team på fem eksperter, der tilsammen håndterer alle udviklingsopgaver relateret til vores distributionssystem. Vi har en iterativ tilgang til IT-udvikling med skærpet fokus på kvalitet og innovation.  

Som vores nye kollega bliver du en vigtig medspiller i arbejdet med at sikre velfungerende, unikke og innovative løsninger i vores distributionssystem såvel som integrationer til virksomhedens øvrige forretningssystemer. Du skal primært udvikle i Java backend og frontend, men SQL-udvikling vil også være en del af dine faste opgaver. Du bliver involveret i alle faser lige fra analyse og design til systemudvikling og efterfølgende test og drift.  

Dine fokusområder bliver især udvikling og udbygning af eksisterende systemer og services samt udvikling af helt nye features og funktionalitet. Udviklingsopgaver vil fylde mest i din hverdag, men vedligehold af eksisterende systemer, løbende ad hoc-opgaver samt 2. level support til interne samarbejdspartnere bliver også en fast del af din hverdag.  

Om dig  

Jobbet er for dig, der: 

  • Har et solidt kendskab til og erfaring med Java SE / Java EE samt SQL, samt er fortrolig med JBoss AS, HTML / CSS, JavaScript / JQuery og XML / JSON. 
  • Er analytisk og ser opgaver i en større sammenhæng, gennemskuer problemstilling og ser muligheder i udfordringer 
  • Har 3 til 5 års relevant erfaring og er vant til at håndtere flere forskellige slags Java-udviklingsopgaver samt har erfaring med SQL-udviklingsopgaver. 
  • Arbejder selvstændigt med dine opgaver og har let ved at samarbejde og kommunikere med forskellige faggrupper fra forretningen 
  • Taler og skriver flydende dansk 
     

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Den rette indstilling og motivation er det vigtigste for at få succes i jobbet. Vi forventer selvfølgelig, at du er opdateret i forhold til nye teknologier og har en naturlig lyst til at dygtiggøre dig.  

Vi tilbyder  

Et selvstændigt og alsidigt job, hvor du sammen med afdelingens 4 øvrige medarbejdere får mulighed for at fordybe dig i spændende IT-udviklingsopgaver, der har direkte effekt på virksomhedens daglige driftsafvikling og strategiske forretningsudvikling. Vi har en uformel omgangstone, og sammen med os bliver du en del af en virksomhed, der er midt i en rivende udvikling. 

Arbejdsstedet er i vores moderne kontormiljø i Høje Taastrup tæt ved stationen. Vi sørger selvfølgelig for forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, torsdagskage, kaffe ad libitum fra vores café, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer. Vil du lære mere om FK Distribution, så klik ind på vores hjemmeside fk.dk eller minetilbud.dk.  

Interesseret? 

Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV i dag. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte IT udviklingschef Ebbe Andersen på tlf. 4348 7880. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.  

FK Distribution formidler både digitale tilbud og fysiske tilbudsaviser til de danske forbrugere. Vi er midt i en rivende udvikling med at transformere os fra en klassisk distributionsvirksomhed til en avanceret medierådgiver. Vi er i gang med at skabe den ultimative digitale portal og markedsplads med aktuelle og målrettede tilbud til forbrugeren. Vi står blandt andet bag NejTak+ og minetilbud. FK Distribution er et datterselskab til North Media A/S. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.