Find job

Programleder til komplekse it-leverancer

Har du drivkraften til at udvikle strategier for private og offentlige kunder? Er du passioneret for at styre en samling af projekter og it-serviceaftaler i mål? Og kan du være leder for ledere? Så har vi jobbet til dig.

Du sætter retningen for projekt- og serviceleverancer

Som programleder er du med, når vi tænker de store strategiske linjer, når vi er ude hos kunden, og når en gruppe af ledere og specialister søger sparring. Det er din fornemste opgave at sikre, at vi lykkes med vores projekter og it-serviceaftaler med fokus på kontrakt, kunde, leverance, økonomi og medarbejdere. Med andre ord leder du projekter og it-serviceaftaler og profilerer Systematic som den bedste på markedet til at levere ydelserne. I det daglige arbejde er du en del af vores Key Accounts markedsenhed, som er specialister i at gennemføre komplekse it-udviklingsprojekter. Markedsenheden udvikler, vedligeholder, supporterer og drifter løsninger for store offentlige og private kunder som eksempelvis kommuner, stat, energi og finans. Sammen med salgsteamet og ledelsen i Key Accounts er du med til at afdække nye salgsmuligheder, løsninger og potentielle partnere, som kan skabe værdi for kunderne. Samtidigt er du personaleleder for 3-7 projektledere, service delivery managers, arkitekter og test managers, som du udvikler gennem sparring og feedback.

Du vil kaste dig over disse opgaver:

  • Medvirke til at fastlægge og gennemføre strategier for kunder og sikre mersalg
  • Drive agile projekter og it-serviceaftaler i samarbejde med kunder, projektledere og service delivery managers
  • Sikre, at projekter når i mål, og at vi overholder vores serviceforpligtelser
  • Have styr på økonomi samt service- og driftskontrakter
  • Opbygge og opretholde gode relationer med kunder og samarbejdspartnere
  • Lede og udvikle medarbejdere, så de trives i arbejdet
     

Som en del af jobbet kan du forvente 2-4 rejsedage til København om måneden.

Bliv udfordret i en dynamisk it-virksomhed

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø i Key Accounts. Her får du dygtige kolleger, som du kan sparre med om den nyeste viden om ledelse af komplekse it-programmer. Du får erfaring som personaleleder for de tilknyttede ledere og specialister og har ansvaret for, at de trives i det daglige arbejde. Ved Systematic er vi fokuseret på at gøre alting bedre og har en passion for at lave de stærkeste løsninger til kunderne. Derfor arbejder vi med CMMI og de bedste aspekter af Scrum samt ITIL. Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen og kan levere den bedste løsning og service. Det betyder for dig som programleder, at du bringer dine kompetencer og erfaringer i spil, hvor du deltager aktivt internt og i mødet med vores kunder. På sigt har du mulighed for at få endnu mere ansvar og blive senior programleder. Du får en spændende hverdag, hvor tæt samarbejde er centralt for at sikre, at vi gør en forskel.

Erfaren projektleder og pioner

Vi forestiller os, at du har omkring seks års erfaring som projekt- eller programleder af komplekse it-projekter i store organisationer. Du brænder for at udvikle forretningen og er god til at skabe langvarige relationer med kunder såvel som medarbejdere.

Derudover beskriver det dig, at du:

  • Tænker strategisk og langsigtet omkring nye og eksisterende projekter
  • Forstår it som en del af forretningen
  • Er synlig og nærværende som leder og søger dialog med medarbejdere
  • Evner at angive retning og sætte mål
  • Kan håndtere krav fra både interne og eksterne interessenter
  • Har et positivt mind-set, hvor du går forrest for at løse opgaver

Endelig er du flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere her.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Thomas Jesper Hansen, Director. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 900 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.