Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Tester til Esplanadens og Københavns stærkeste team

”Dit arbejde når ud på 90 % af alle danske folkeskoler. Så hvis du kan finde fem fejl og gerne mange flere, så er det lige dig, vi søger til vores testteam og Danmarks største digitale undervisningsforlag,” fortæller teamleder Thomas Effersøe.

  • Er du en skarp tester, der vil være med til at forbedre vores unikke læringsportaler med tusindvis af daglige brugere?

Clio Online laver 100 % digitale læremidler og udvikler og tænker digital læring på helt nye måder. Det er med til at gøre vores læringsportaler til de bedste digitale undervisningsmidler på markedet og undervisningen endnu bedre. Vi er 130 kolleger i alt, men i dit nye udviklingsteam får du 6 nye kolleger, der arbejder agilt og tæt sammen med 50 dygtige kolleger i it-afdelingen. Mød nogle af dine nye kolleger her: www.clioonline.dk/om-os/moed-holdet/.

”Alle får stor indflydelse her, og du kan selv præge din rolle. Og så er vores motto, at jo sjovere og bedre vi har det, jo bedre bliver vores resultater. Vi har det supergodt sammen.” – Thomas.

De 3 T´er – test, test og tænk ud af boksen

Som tester bliver du en uundværlig del af vores udviklings- og testteam og får ansvar for quality assurance og for at sikre den optimale funktionalitet af dine kollegers opgaver. Du står for at teste både nye og eksisterende funktioner inden for digitale og innovative læremidler. Det stiller krav til, at du kan finde de fejl og mangler, der sikrer det bedste design og den optimale brugervenlighed.

”Du bliver vores ultimative fejlfinder, der skal tænke ud af boksen og gennemhulle vores løsninger via struktureret test,” fortæller Thomas.

Vi glæder os til frokost – hver dag

Du får ikke kun en hverdag i et rigtig godt team, du indgår også i en virksomhed med fokus på fleksibilitet og god balance mellem arbejde og privatliv. Desuden får du alle de goder og vilkår, der hører til en moderne virksomhed – ikke mindst en rigtig god frokost, der bliver tilberedt af vores egen dygtige kok. Se en video om os her.

Detaljeorienteret tester, der har det bedst uden for boksen

  • Der er flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har et eller et par års erfaring fra en lignende QA-/testrolle, så du har erfaring med forskellige former for tests – fx funktionelle tests, smoke tests og acceptance tests.
  • Du har god teknisk indsigt og interesse for programmering og it-struktur.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale samt gerne dansk.

”Du skal være detaljeorienteret, grundig og omhyggelig med testarbejdet og kunne tænke som en lærer eller elev for at fange de fejl, der kan være. Og så skal du have lyst til at samarbejde med nogle rigtig gode kolleger og være klar til at blive en del af Esplanadens sjoveste team,” slutter Thomas.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Agnethe Taps på tlf. 88 63 00 39. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Iben Banghøj Blom

Tlf. +45 38 32 34 36
Mail: ibb@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.