Find job

Underviser til UCN, Teknologi, IT-Uddannelserne

IT-uddannelserne søger underviser til afdelingens 5 uddannelser: Datamatiker, IT-teknolog, Professionsbachelor i Webudvikling og Professionsbachelor i Softwareudvikling samt Multimediedesigner. 

Vi søger en ny kollega, der har lyst til:  

  • At undervise og skabe fremtidens IT-talenter inden for en eller flere af ovennævnte uddannelser
  • En dagligdag på forkant med de nyeste teknologier 
  • Løbende faglig, pædagogisk og personlig udvikling 
  • Samarbejde med et dynamisk, professionelt, inspirerende og socialt godt fungerende team 
  • Udvikling og vedligeholdelse af professionelle og personlige netværk med erhvervslivet, andre uddannelsesinstitutioner samt uddannelsesteams på UCN 
  • Alsidige og varierende opgaver; undervisning, udvikling, koordinering og planlægning.
     

Faglig profil 

Civilingeniør, datalog eller anden relevant videregående uddannelse inden for IT, meget gerne med relevant praktisk erfaring fra erhvervslivet og/eller undervisningserfaring. Viden og erfaring med et eller flere af følgende områder vil blive vægtet: 

  • Netværk og sikkerhed
  • Virtualisering, clouding og hosting 
  • C# .Net-udvikling, MVC og WCF 
  • Java-udvikling 
  • JavaScript, JS Frameworks og Node.js 
  • Mobiludvikling 
  • Softwareudviklingsmetoder 
     

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb. Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler. 

Der vil også være mulighed for ansættelse som timelærer.

Øvrige løn- og ansættelsesvilkår vil være iht. gældende overenskomst.  

Yderligere oplysninger 

Alle uddannelserne udbydes på såvel dansk som engelsk. Alle ansøgere der indkaldes til samtale vil forud for samtalen skulle gennemføre en online engelsktest, medmindre denne er gennemført tidligere.

Stillingerne ønskes besat senest pr. 1. august 2018. 

Samtaler i uge 21 og 22. 

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte studieleder Jørgen S. Jakobsen på telefon 72 69 17 70 eller på e-mail: jsja@ucn.dk

Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for business, pædagogik, sundhed og teknologi.  

Vi har ca. 9.500 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 8.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 950 ansatte. UCN's aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.