Find job

Erfaren udvikler til nyt projekt i Defence

Vil du have indflydelse på et nyt projekt? Har du erfaring med at udvikle de bedste løsninger indenfor software? Og er du klar til at gøre en forskel for en stor international kunde? Så er det måske dig, vi søger til vores nye projektteam.

Du præger projektets udvikling og har tæt kundekontakt

Som udvikler bliver du en del af et fagligt stærkt team i vores Defence-afdeling, der udvikler komplekse løsninger indenfor Electronic Warfare til en stor international kunde. Du vil arbejde med alle aspekter af softwareudvikling fra at afklare krav med kunden til at implementere den færdige løsning. Teamet og projektet er nyt og inden for et højtspecialiseret område. Du vil derfor have indflydelse på din egen rolle og projektets retning fremadrettet.

Din rolle vil også omfatte at blive ansvarlig for at udvikle allerede eksisterende projekter i deres tekniske infrastruktur og arbejdsgange, så de skaber mest mulig værdi for vores kunder. Disse opgaver spænder bredt og omfatter både enkeltstående hjælp til implementering og det fulde ansvar for en udrulning.

Du vil som udvikler kaste dig over disse opgaver:

  • Afklare krav i samarbejde med kunden
  • Udvikle software
  • Supportere under integration-, system- og accepttest
  • Installere og konfigurere Systematics software – oftest i kundens miljø
  • Integrere 3. parts komponenter
  • Supportere kundens specialiserede løsning.
     

Du vil blive tilknyttet vores vesteuropæiske markedsenhed med reference til en projektleder i Aarhus. Der vil være mulighed for rejseaktivitet og eventuelt udstationering i udlandet i kortere eller længere perioder.

Du gør en forskel med fagligt stærke kolleger

Du bliver en del af et tværfagligt team med erfarne udviklere, arkitekter, testere og en projektleder, som selvstændigt planlægger og implementerer projektet hos kunden. Vi tør udfordre og udvikle os selv og hinanden. Vi har fokus på videndeling i vores arbejde og har hele tiden blik for, hvordan vi kan udvikle smartere. Sammen bygger vi en kultur, der gør, at hver enkelt medarbejder kan træffe de nødvendige beslutninger i dagligdagen. Du får en udfordrende hverdag, hvor tæt samarbejde med kunderne er i højsædet for at sikre, at vi gør en forskel.

Erfaren udvikler med lyst til ansvar

Vi forestiller os, at du har minimum tre års erfaring med softwareudvikling og implementering af softwareløsninger i samarbejde med kunder. Du trives med kundekontakt og er god til at arbejde i teams. Samtidigt er du også klar til at tage det fulde ansvar for en opgave.

Du har erfaring med eller interesse for nogle af følgende områder:

  • Primært MS Windows teknologier og gerne Unix-teknologier
  • Java EE og/eller .NET (C#), Groovy, Scala - her vil især erfaring med C# være en fordel
  • HTML, CSS, JavaScript (AngularJS), XML, XSD, XSLT
  • SOAP, REST, HTTP, SSL/TLS, TCP/IP
  • jPA, SQL (MSSQL, MySQL, Oracle, Postgres)
  • Objekt-orienteret design og design patterns
  • Test-driven development, profiling, optimering
  • Continuous integration og deployment, scripting.
     

I dit arbejde er du god til at forstå kundens forventninger og optimere deres udbytte af løsningen. Det er vigtigt for dig at opbygge gode relationer, og du trives i samspillet med andre mennesker. Du er desuden flydende skriftligt og mundtligt på engelsk. Det er en fordel, hvis du har militærerfaring eller domænekendskab, men det er ikke et krav.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Rasmus Drenck, Senior Project Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 900 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.