Find job

Seniorkonsulent, Skype for Business

- Bliv en del af et stærkt UC-konsulentteam!
 

Vi søger en dedikeret Seniorkonsulent med fokus på ’Skype for Business’ for vores kunde Zylinc, som er i kraftig vækst. Virksomheden er den førende softwareproducent af Contact Center-løsninger inden for Unified Communication i Danmark. 

Du bliver en central spiller i større projekter hos såvel danske som internationale partnere (især i UK) og teleoperatører, der benytter Zylincs produkter. Du arbejder på såvel taktisk som strategisk niveau og varetager den direkte dialog med partnere og teleoperatører omkring hele leveranceprocessen samt service og lidt 3rd level support. I rollen som SfB-konsulent bliver det også dig, som er single point of contact mod udviklingsafdelingen og product management, når kundeforespørgsler bliver komplekse, eller der skal dybere teknisk indsigt til. 

Du skal være parat til at tage ansvar for dit eget område, og du vil skulle bidrage med viden og sparring på SfB-området. Du vil også få ansvaret for uddannelse af partnere i SfB-integration og interne tværgående projekter.

Vi forventer, at du har følgende profil:

  • Dyb teknisk forståelse for Skype for Business og generelt UC og kommunikationsløsninger 
  • Solid teknisk baggrund som udvikler, konsulent eller presale inden for UC-branchen 
  • Stærk forståelse for forholdet mellem teknik, produkter og kommercielle forhold 
  • Gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundligt (dansk/engelsk) 
  • God til at demonstrere og forklare komplekse kommunikationsløsninger både ud fra slutbrugerens og administratorens synspunkt 
     

Dine kvalifikationer 

  • Microsoft-certificeringer – gerne på MCSE Productivity niveau 
  • Erfaring med Microsoft Lync/Skype for Business 
  • Erfaring med Office365 
  • Erfaring med Windows Server og MS SQL Server 
  • Erfaring med SIP-protocol og PBX – gerne Asterisk PBX 
  • Bugzilla sagsstyring 
     

Zylinc tilbyder 

  • Ansættelse i en organisation, som er midt i en spændende og international udvikling 
  • Kollegaer som lægger stor vægt på vidensdeling og fælles kompetenceudvikling 
  • Oplæring i alle Zylinc-applikationer og systemer 
  • Indflydelse på Zylincs produktplanlægning 
  • Pensionsordning med sundhedsforsikring for både dig og din familie. 
  • Et godt arbejdsmiljø med sociale aktiviteter og frokostordning 
     

Stillingen indebærer få rejsedage i og uden for Danmark. 

Virksomheden er beliggende i dejlige lokaler på Strandvejen i Hellerup og du vil få ca. 45 engagerede kollegaer. Venligst se www.zylinc.com for mere info.

Er du interesseret?  

Da vi i Bloom vurderer ansøgninger løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt.   

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl via sj@bloom.dk eller på telefon 2086 0865. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.