Find job

Webdesigner

– med flair for både grafik og teknik

Til vores webafdeling i Vejle søger vi en webdesigner, der både forstår at kommunikere et budskab via grafik og billeder og som samtidig har den tekniske indsigt til at forbedre brugeroplevelsen på vores hjemmesider.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores hold af både front- og backend-programmører og vores kommercielle webteam der tilsammen vedligeholder Pharma Nords mere end 100 hjemmesider, så det er vigtigt at du kan trives i et større og til tider hektisk udviklingsmiljø.

Arbejdsopgaverne er blandt andet:

  • Udvikling af templates og nye sider fra bunden i HTML, CSS og jQuery
  • Forbedring af UI/UX på vores eksisterende sider med fokus på bl.a. bruger- og mobilvenlighed
  • Opsætning og design af vores nyhedsbreve
  • Produktion af grafik, bannere mv.


Vi forventer, at du er hjemmevandt i Adobes Creative Suite og har helt styr på det grafiske samt at du mestrer HTML, CSS og basal brug af javascript og jQuery. Det er desuden et stort plus hvis du også har arbejdet med split-testing og Google analytics. Du må meget gerne medsende links til eksempler på dit arbejde fra studie eller tidligere job i ansøgningen.

Du skal være struktureret og gerne perfektionistisk med dine løsninger og kvaliteten af dit arbejde, så alt fungerer som det skal første gang.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som webdesigner, multimediedesigner, grafiker, frontend-programmør eller på anden vis har erhvervet de beskrevne færdigheder.

Hvad du kan forvente

Du vil komme til at indgå som en vigtig del af Pharma Nords webteam, der står for Pharma Nords stadigt voksende antal hjemmesider og webshops. Her vil du komme til at arbejde tæt sammen med pt. 10 kolleger, der står for alt fra programmering til tekster, grafik og de daglige opdateringer af hjemmesider.

Vi har en god og uformel omgangstone med korte beslutningsveje. Vi arbejder med Linux som platform for primært open source og egen-udviklet software.

Ansøgning:

Send venligst din ansøgning som brev til Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle, att. Jacob Pedersen senest den 20. maj. Mærk kuverten ”Webdesigner”. Tiltrædelse snarest.

Pharma Nord er et 100% dansk ejet firma og er i dag en af Europas førende producenter af forebyggende lægemidler og kosttilskud. Pharma Nord er aktiv i 45 lande, og har 22 europæiske datterselskaber, som alle serviceres fra det danske hovedkontor i Vejle.

Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.