Find job

Executive Assistant

Vil du være med til at understøtte vores Executive Vice President i en strategisk forretningsenhed med en ambitiøs strategi? Trives du med strategi, analyse, planlægning og projektstyring? Så er du måske vores nye Executive Assistant.

KMD gennemgår i disse år en spændende transformation, hvor vi arbejder målrettet og kontinuerligt med at forbedre os i et tiltagende konkurrencepræget marked. Vi arbejder løbende på at skabe nye digitale genveje, og ser det som vores ansvar at bidrage med innovative løsninger, som understøtter og udvikler Danmarks velfærd og det private erhvervsliv.

Om jobbet

Vi søger en Executive Assistant, hvis opgaveportefølje bevæger sig i spændingsfeltet mellem, IT, strategi, organisation og kommunikation med primært fokus på forretningsudvikling. Overordnet er din opgave at sikre planlægning og implementering af de initiativer og tiltag, der udspringer direkte fra Executive Vice President for Local Government, og som støtter op om den spændende udvikling forretningsområdet er inde i lige i øjeblikket.

Forretningsenheden Local Government dækker KMDs aktiviteter med kommuner og regioner. Siden grundlæggelsen af KMD i 1972 har vi arbejdet med at digitalisere Danmark og skabe et sikkert digitalt fundament for den offentlige sektor. Danmark har et af verdens bedste velfærdssystemer, og det arbejder vi med at udbygge og understøtte hver dag. Stillingen er placeret i KMDs hovedkontor i Ballerup, men du får ca. 1000 kollegaer i din forretningsenhed og 3500 kollegaer i alt i KMD, fordelt på kontorer i Aarhus, Odense, Aalborg, Polen, Indien og Australien.

Dine opgaver

Dine opgaver vil variere i kompleksitet og tage afsæt i dine ambitioner og kompetencer.

Dine ansvarsområder:

  • Koordinere og understøtte ledelsen med planlægning, administration, analyser, opfølgning, struktur og projektstyring
  • Planlægge og eksekvere forskellige udviklingsaktiviteter afhængigt af dit erfaringsniveau, såsom Kundetilfredshed, ’Performance Management’ og strategieksekvering
  • Understøtte vigtige strategiske forandringstiltag, for eksempel ’Global Software Development’-setup
  • Implementere processer der understøtter kulturprojektet ’great place to work’
  • Udvikling og udarbejdelse af strategiske analyser, rapporter og præsentationer
  • Deltage i planlægning af HR/forretningsudviklingstiltag; ledelsesudvikling, organisationsudvikling, bonusopfølgning o.a..
     

På sigt kan det føre til et lederjob i Danmarks største IT-virksomhed, eller i en mere specialiseret funktion, som fx konsulent i et af KMDs forretnings-, eller stabsfunktioner.

Om dig

Du har en kandidatuddannelse med fokus på IT, strategi, kommunikation eller HR og gerne med et par års erhvervserfaring.

Din arbejdsstil er metodisk med et godt blik for detaljer og struktur. Du driver selvstændigt og proaktivt dine opgaver og projekter. Hertil kommer, at du anerkender vigtigheden af at etablere relationer og netværk og besidder en god forretningsforståelse.

For at få succes i jobbet er du ambitiøs, og du mestrer at formidle analyser og at udarbejde præsentationer. Din værktøjskasse indeholder bl.a. et rigtigt godt it-kendskab – du behersker MS-officepakken – specielt PowerPoint og Excel. Endvidere har du stærke kommunikative evner både på dansk og engelsk, da du skal håndtere materiale og henvendelser fra en række lande, såsom; Polen, Australien og Indien.

Endvidere skal du være klar til nogen rejseaktivitet til KMDs lokationer i Danmark.

Love it_Live it

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker it i KMD. Det skal bare ikke være teknik for teknikkens skyld. Vores løsninger skal give mening og have betydning for brugerne – dig, din nabo og alle andre danskere. Hver fjerde dansker bruger dagligt vores løsninger, og det er vi stolte af. Vil du have større mening med din it-karriere?

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Torben Schmidt-Jensen, HR Business Partner på tlf. 22 60 49 68.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.