Find job

Systemadministrator med interesse for netværk søges til intern IT

Brænder du for at levere en stabil driftplatform til brugerne? Fokuserer du på optimering og automatisering af arbejdsgange? Har du erfaring med netværk og interesse i sikkerhed?

Vi søger en ny erfaren kollega, der kan tage hånd om vores servere og netværk, og som kan være med til at videreudvikle vores services.

Du bliver en del af en IT-afdeling på 8 medarbejdere. Vi håndterer bl.a. support og drift af lokale servere, systemer hosted globalt, compliance og IT-sikkerhed internt.

VI er i tæt dialog med resten af forretningen om udvikling af den eksisterende platform og er sparringspartner for nye digitale løsninger.

Omgangstonen i IT-afdelingen er uformel, åben og ærlig. Der er fokus på en balance mellem arbejdsliv og privatliv. Der udvises respekt for hinanden, og vi hjælpes ad, når tiden er knap, og opgaverne er mange.

Om jobbet

Dit primære ansvar er som systemadministrator. Du bliver ansvarlig for lokale servere (opsætning, konfiguration, drift og fejlrettelser) samt vores backupløsning. Du tager ansvar for dokumentation og compliance med lokale og globale politikker.

Du arbejder med Cisco ISE og lokalt netværk og vil være systemejer på enkelte lokale systemer/løsninger.

Du er en del af en vagtordning, hvor der skal reageres på alarmer fra netværk og systemplatforme.

Om dig

Du tager selv ansvar og brænder for at levere en god service. Du er dygtig til fejlfinding og udarbejder gerne vejledninger og dokumentation, hvor det mangler.

Du er serviceminded og udadvendt med en positiv tilgang til alle slags opgaver i et arbejdsmiljø, hvor forudsætninger og prioriteter ændrer sig løbende. Du er analytisk, struktureret og har en metodisk tilgang til opgaver.

Du trives godt med at samarbejde med kolleger i og uden for IT-operation i en hverdag med skiftende opgaver.

Derudover forventer vi at du har:

  • 4+ års erfaring med at arbejde som systemadministrator
  • MCSA-certificering eller lignende
  • Overordnet netværksforståelse og interesse (på CCNA-niveau)
  • Erfaring med ITIL – gerne certificeret
  • Erfaring med ISO 27001
  • Gode kommunikationsevner i skrift og tale på dansk og engelsk
     

Mere information?

Vi indbyder løbende kandidater til interview, så ansøg snarest. For mere information kontakt venligst Maria Christensen, Head of IT, at +45 20 23 40 37 eller via e-mail: mariachristensen@kpmg.com.


Om KPMG

KPMG er et globalt netværk af rådgivningsfirmaer, som tilbyder Advisory, Audit og Tax Services i over 150 lande med 189,000 ansatte og en global omsætning på mere end USD 25,3 milliarder (FY16). Hos KPMG P/S, KPMG-netværkets danske virksomhed, kombinerer vi dybdegående viden omkring danske og nordiske anliggender med stærke globale perspektiver. Vi har hurtigt etableret et nyt firma inden for det verdensomspændende KPMG-netværk, som er i stand til at imødekomme vores kunders behov. KPMG P/S udfordrer konventionelle tilgange og opererer på tværs af alle tre servicelines for at hjælpe kunder med at gribe vækstmuligheder i Danmark og i udlandet. I KPMG P/S arbejder mere end 500 ambitiøse og passionerede kollegaer sammen om at skabe værdi for vores kunder, som dækker over mere end 1.000 forskellige virksomheder, organisationer og fonde. Vores kundebase spænder fra nystartede entreprenører til store børsnoterede virksomheder – vi omfavner diversitet hos KPMG P/S hos både vores kunder og vores ansatte.

Vores kompetente rådgivningsforretning Advisory tilbyder rådgivning inden for tre hovedområder: Risk Consulting, Management Consulting og Deal Advisory. Til hvert hovedområde hører en række servicelines, som omfatter forskellige teams af eksperter, som arbejder tæt sammen på tværs af deres ekspertiseområder og internationale kollegaer i KPMG's globale netværk. I Danmark er vi allerede mere end 200 professionelle rådgivere i Advisory, og vi arbejder målrettet på at udvide teamet til 250 inden slutningen af 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.