Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-arkitekt

Vil du være med til at sætte standarden for den IT-arkitektur, der benyttes på tværs af de danske og nordiske forsikringsselskaber?

Som vores nye IT-arkitekt er du med til at drive udviklingen af FDC’s fremtidige arkitektur, så vi hele tiden er på forkant med teknologien og markedsudviklingen. Du kommer til at lære om og beskæftige dig med de nyeste teknologier inden for procesmodellering samt API-, micro- og web-services.

”Du kan se dine idéer og dit arbejde blive til nye løsninger, der er med til at forme forsikringsmarkedet. Det er f.eks. vores IT-arkitekter, der har initieret udviklingen af det nye arkitektur-framework, vi arbejder på nu.” – Carsten Spanggaard, IT-direktør.

Kort om FDC

FDC er Skandinaviens største leverandør af IT-løsninger til forsikringsbranchen og har i dag 200 medarbejdere i Ballerup. Vores IT-løsninger understøtter bl.a. pensions- og skadeforsikring og udvikles efter moderne servicebaserede principper i SaaS. Du kan læse mere om os her.

Vi er i fuld gang med en overordnet optimering af vores systemer og kundeløsninger og søger derfor en erfaren, dedikeret løsningsarkitekt, der har lyst til at spille en central rolle i udviklingsarbejdet.

Samtidig er FDC godt i gang med en agil rejse, hvor du som arkitekt får en vigtig rolle som System Architect ud fra principperne i SAFe. For os er det vigtigt, at du enten har erfaring med at arbejde agilt – eller hurtigt kan sætte dig ind i en teambaseret Scrum-tankegang.

Du udvikler IT-arkitektur i samarbejde med kunder og kolleger

Du bliver en del af et stærkt arkitektteam på 5 kolleger, der samarbejder på tværs af projekter. Vores kultur er, som i resten af virksomheden, præget af høj faglighed og en åben og humoristisk omgangstone.

Du har typisk mange projekter i gang – nogle som primus motor og andre som support. Dine projekter kan både være kundespecifikke eller fokuserede på generel platformudvikling. Derfor vil du veksle mellem arkitekturdesign, behovsafdækning hos kunder, overlevering til kolleger og løbende opgradering.

Dit ansvar inkluderer at:

  • sikre implementering, udrulning og forankring af arkitekturen gennem deltagelse i projekter, enten som løsningsarkitekt eller via arkitekturprocessen
  • formulere rammer, guidelines, roadmaps og dokumentation til brug i forbindelse med tværgående projekter
  • formulere sammenhængende visioner for teknologi-, applikations- og informationsarkitektur
  • udarbejde, formidle og forankre arkitekturprincipper.

”Vi tror på, at vi lykkes, når vi bygger på vores medarbejdere i takt med markedet og teknologien, så du kommer hurtigt til at udvikle dig fagligt og beskæftige dig med nye områder.”– Carsten

Er du en inspirerende og intelligent IT-arkitekt?

Du har kendskab til finans- og forsikringsverdenen og har allerede bevist, at du er i stand til at implementere komplekse og fleksible arkitekturer i samspil med større organisationer. Du er en dedikeret holdspiller, og du forstår at kommunikere og lære fra dig på en inspirerende og motiverende måde. Helt konkret har du:

  • erfaring fra lignende opgaver eller en lignende stilling, så du har opbygget en bred og solid arkitekturerfaring – alternativt kan du være nyuddannet og have en kæmpe interesse for området
  • solid erfaring inden for .NET- eller Java-baserede applikationsarkitekturer
  • erfaring med at implementere og vedligeholde arkitekturmetoder og rammeværk
  • erfaring med at udvikle referencearkitekturer og udviklingsplatforme baseret på markedsstandarder og moderne principper
  • gode kommunikationsevner på alle organisationsniveauer – både på dansk og engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på tlf. +45 8863 0074.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 88 63 00 74
Mail: jfw@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.