Find job

RM-Group A/S søger sælger med salgschefpotentiale

Vi har travlt med nye spændende løsninger hos vores kunder. For at skubbe til den udvikling, søger vi en engageret og selvkørende salgsspecialist, der kan bidrage til vores fortsatte succes.

Du tilbydes

Du bliver en del af et professionelt team med kvalificerede og engagerede medarbejdere. Arbejdsmiljøet er koncentreret, men samtidigt uformelt med en åben omgangstone.

I RM-Group A/S har vi et klart fokus på vores udviklings mål og har gennem de sidste 19 år fastholdt et højt udviklingsniveau og kombinerer dette med faglig stolthed og stor interesse for de tekniske udfordringer.  Vi har mange nye spændende tiltag med udvikling af egne systemer på risikostyringsområdet. Systemer der sælges worldwide til Industri, flyselskaber, lufthavne, Stat og Kommune samt offentlige institutioner.

Om jobbet

Stillingen skal skabe afsæt for en styrket vækst og markedsposition. Det vil være dit ansvar at sikre, at der genereres salg i forretningsområdet, og til at hjælpe med dette, har du et stærkt produkt, samt en lang række kollegaer, der vil støtte dig i salget.  

Dine primære arbejdsopgaver bliver opbygning af og vedligeholdelse af salgspipeline - både nationalt og internationalt, og skabe tætte relationer til vores kunder.

Du vil referere til den adm. direktør.

Om dig

Du har sikkert en tung salgsprofil, men vi er åbne for kandidater med blandet erfaring. Derfor skal du ikke holde dig tilbage, hvis du f.eks. er 1/3 salgskonsulent og 2/3 forretnings- eller implementeringskonsulent. Du har sandsynligvis været på arbejdsmarkedet i 10-15 år eller mere.

Du er udadvendt og en stærk kommunikator med gode diplomatiske evner. Du er god til at behovsafdække og positionere løsninger og ydelser.

Som person er du ansvarsbevidst, fleksibel og omstillingsparat. Du er god til at motivere dig selv og andre og arbejder målrettet med dine projekter, og frem for alt, så kan du eksekvere på salgsplaner og skabe resultater.

Yderligere oplysninger 

Vi har gennem 19 år vist en stabil fremgang, der har betydet konstant udvikling og jobtryghed for de ansatte.

Der tilbydes ansættelse på attraktive vilkår, bl.a. med flekstid, så du kan indrette din arbejdsdag på en måde, der også giver dig tid til familie og privatliv. Gagen er attraktiv og vil modsvare dine kvalifikationer og resultater.

Vil du med på RMG-holdet i en kvalitetsbevidst og uformel organisation, med gode rammer til at udfolde sig og med spændende opgaver, bedes du kontakte vores adm. direktør Klaus Fristrup, kf@rm-group.dk eller på telefon 7020  8830.

Vi glæder os rigtigt meget til at høre fra dig! 


RM-Group A/S er et af de førende Risk Management/ Systemudviklings huse i Europa, med kontor i Allerød. Vi har udviklet et meget konkurrencedygtigt software – RMG C3 -  til risikostyring i Kommuner, Statsinstitutioner og Statsvirksomheder, Industrivirksomheder, Luftfart, Jernbanedrift mv.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.