Find job

Microsoft Infrastrukturspecialist, Valby

- Implementering, drift og vedligehold af IT-infrastruktur.


Vi søger til vores kontor i Valby en dygtig Microsoft Infrastruktur Specialist med flerårig erfaring i implementering, drift og vedligehold af løsninger baseret på Windows Server.

Cortex Consult er en danskejet IT-virksomhed med kerneforretning inden for Hosting, drift og infrastruktur. Vi blev etableret i 1998, og har i dag kontorer i Valby, Aarhus og Göteborg og mere end 60 ansatte.

Vi tilbyder dig bl.a. ansættelse i en flad og uformel organisation, en god løn med pensionsordning og diverse personalegoder samt ikke mindst nogle spændende arbejdsopgaver og gode kollegaer. Vi støtter i høj grad op om efteruddannelse, for at sikre at din viden er ’up to date’ og din uddannelse ikke forældes.

Du bliver en del af et yderst velfungerende og professionelt team af Microsoft specialister, og en del af vores projekt- og konsulentorganisation der udarbejder og leverer serviceydelser til nogle af vores største kunders IT-platform. Du bliver endvidere en del af vores Core Services vagtordning (pt. ca. 3 uger/år).

Vi ønsker at du har en flerårig erfaring og viden om implementering, drift og vedligehold af IT-infrastruktur i Enterprisemiljøer, suppleret med en eller flere certificeringer på Windows-platformen. Du arbejder analytisk og struktureret, er omhyggelig og kombinerer dette med en serviceorienteret tilgang. Vi løfter i flok, og du skal derfor være en holdspiller med evnen til også at tage ejerskab og arbejde selvstændigt. Desuden lægger vi vægt på, at du er fleksibel og selvmotiverende. Cortex er en forandringsvillig organisation, og du skal kunne trives og udvikle dig i et miljø, hvor alt ikke er givet på forhånd, men hvor du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen. Da vores kunder kommunikerer på dansk er det vigtigt, at du behersker dette i skrift og tale.

Dine kompetencer og din personlighed

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant IT-uddannelse
  • Har praktisk erfaring med installation, drift og vedligehold af flere Microsoft Windows Serverprodukter
  • Har minimum 3 års erfaring med systemdrift
  • Er god til at arbejde med flere opgaver parallelt
  • Har erfaring med optimering og avanceret troubleshooting
  • Er i stand til at levere kvalitet og overholde deadlines
  • Er god til kundekommunikation
     

Det vil endvidere være en fordel, hvis du har erfaring med Cisco-netværksudstyr.

Yderligere information om stillingen kan indhentes hos

Michael Claus Hansen (mch@cortexconsult.dk), mobil: 20 52 98 85.

Send din ansøgning til:  jobs@cortexconsult.dk - emne:  ”Microsoft Infrastrukturspecialist, Valby.”

Ansøgningsfrist: 15. Juni 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Valby

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.