Find job

Bliv it-konsulent gennem Visma graduate program

Start din karriere som it-konsulent i et hus, hvor der er højt til loftet og fokus på din fremtid.

Drømmer du om at arbejde med it i et inspirerende, innovativt og tværfagligt miljø så er Visma Consulting noget for dig! Vores graduate program har en varighed på 12 måneder, og er et fast tilrettelagt forløb der kombinerer det at arbejde på live projekter med teori og workshops.

“Vi søger efter nye talenter, der vil være med til at skabe forandringer. Vi tror på, at vi gennem digital transformation kan skabe løsninger med større effekt og forandring for de organisationer, vi arbejder med. Så hvis du vil være med til at skabe disruption, er det her, du skal hen” fortæller adm. dir. Torben Ryttersgaard.

En stor del af din hverdag vil bestå af kontakt med kunder og dit faglige netværk. Din evne til at interagere vil være afgørende for at skabe solide løsninger, der er med til at gøre en forskel. Vi vil også have din personlige læring og udvikling i fokus samtidig med, at vi forventer, du vil udfordre os med din viden fra studiet.

Vores graduate program indeholder

  • Deltagelse i projekter på nogle af de største danske it-løsninger
  • En skræddersyet uddannelses- og udviklingsplan med en veldefineret karrieremodel, hvor DU er sat i førersædet for din fremtid
  • Workshops med vores direktion der deler deres erfaringer og viden om livet som værdiskabende og professionel konsulent
  • Gode muligheder for at skifte mellem flere opgaver og spændende ansvarsområder, alt afhængig af projekternes art og kompleksitet
  • Dele af programmet foregår internationalt med kollegaer fra de øvrige dele af divisionen
  • Du vil i slutningen af programmet være i stand til at tage egne opgaver, og se hvordan du bidrager til forretningen, samtidig med at du har fået en klar fornemmelse af dine styrker og udfordring - så du kan bygge videre på din karriere
     

“I Visma Consulting lægger vi meget vægt på at give plads til innovation og innovative tanker. Derfor har alle medarbejdere adgang til vores Laboratorie. Her stiller vi ny teknologi til rådighed for alle, der har lyst til at prøve kræfter med den. Vi bruger de kompetencer, som der skabes indenfor den nye teknologi i vores digitale transformations projekter” fortæller adm. dir. Torben Ryttersgaard.

Hvem er du ?

Du har en naturlig interesse for teknologier, både nye og gamle og du trives med svære tekniske udfordringer, naturligvis i samarbejde med kolleger. Du drømmer om en karriere som it-konsulent/udvikler, hvor håndværket er i fokus, og løsningerne er kendetegnet ved kvaliteten.

Uanset dine tekniske kompetencer, har du kendskab eller erfaring med flere af nedenstående:

  • .net, Java, C#, HTML, CSS, Javascript (eventuelt Javascript frameworks), AngularJS, og/eller  Microsoft CRM
  • Scrum/SAFe og Agile udviklingsprocesser, Jira/Confluence, test, user-stories mv.
     

Du er nyuddannet og ellers er det max. 2 år siden, du blev færdig med en uddannelse som it- eller softwareingeniør, datalog, cand.it. eller lignende, og du kan fremlægge et eksamensbevis med gode karakter.

Det er desuden en stor fordel, hvis du har haft relevant studiejob eller været i praktik i en it-afdeling el. konsulentvirksomhed, så du har prøvet at arbejde i et professionelt miljø.

Du er nysgerrig af natur og brænder for at skabe relationer både on-site hos kunderne og internt med kolleger. Du er også ambitiøs på den måde, at du gerne vil gøre en forskel og være parat til selv at investere for at blive dygtigere. Noget af det der driver dig, er din egen performance.

Det er en absolut nødvendighed, at du taler og skriver dansk flydende og har gode engelsk kundskaber.

Yderligere oplysninger fås hos

Karin Zimmermann 
Mobil: +45 40 82 61 46.


Visma Consulting A/S

It-udvikling og rådgivning (Visma Consulting) har kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Litauen og beskæftiger 700 medarbejdere, heraf cirka 150 i Danmark (Kgs. Lyngby og det centrale København). Vi er en del af Visma-koncernen, der beskæftiger mere end 7.000 medarbejdere, fordelt over hele Europa. 

Vi leverer forretningskritiske, kundetilpassede it-løsninger. Vores ydelser spænder lige fra at hjælpe vores kunder med at analysere deres behov og designe it-løsningerne, til at integrere, implementere, vedligeholde, supportere og stå for den løbende videreudvikling af applikationer. Vi gør en stor indsats for at forstå helheden i leverancen, ud fra kundens synspunkt, og sikre fokus på den værdi, som løsningen skal tilføre.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.