Find job

Scrum Master

Scrum Master til erfarne Scrum teams søges 

Er du Scrum Master og kan du styre opgaverne, der skaber Danmarks stærkeste system inden for Liv & Pensions branchen? Vil du være del af en virksomhed, hvor work-life-balance tages seriøst, og hvor du får mulighed for at påvirke resultaterne af teamets arbejde? 

Har du samtidigt evnen til at strukturere og eksekvere gennem andre, og brænder du for at kombinere din tekniske forståelse med det agile rammeværk? - så har du her mulighed for at blive en del af et veletableret IT-hus, hvor du kommer med på en af de mest interessante udviklingsrejser inden for den danske finanssektor.  

Om jobbet 

Du skal facilitere alle dele af Scrum-processen - fra planning over daily stand-ups, til retrospective. 

Vi arbejder med agile 6 mands teams og 3 ugers sprints. Vores teams er sammensat med roller som produktejer, arkitekt, senior udvikler, udvikler og test.  

Vores teams mødes hver dag inden frokost til stand-up og vi har fokus på at holde den agile proces på et højt niveau med sprint-planning, refinement, demoer og retrospectives. Målet er at vores teams tager ansvar og bliver så selvkørende og effektive som muligt. 

Som Scrum Master vil du få tildelt 2 teams, hvor du får rig mulighed for at sætte dit aftryk på det agile setup – dels i det tværfaglige Scrum Master-team, hvor dine bidrag er med til at udvikle os og sikre en højere grad af modenhed, og dels i den fremdrift, som du dagligt skaber i tæt samarbejde med blandt andre product owners og dit team. 

Vi arbejder med de nyeste teknologier i .NET-frameworket 

Du kommer bl.a. til at arbejde med at: 

  • Koordinere med de øvrige Scrum Masters på programmet  
  • Strukturere, optimere og sikre brugen af Jira 
  • Sikre at de Scrum-ritualerne gennemføres optimalt.  
  • Rapportere til projektleder omkring fremdrift 
  • Være kravstiller til ledere omkring kompetenceudvikling  
  • Agere som servant leader  
  • Sikre vidensdeling i dine teams med løbende feedback mv. 
  • Fremme dine teams, så de arbejder effekt.  
     

Om dig 

Du har formentlig en videregående uddannelse inden for IT, som giver dig den nødvendige baggrundsviden for at kunne forstå problemstillinger, udfordre løsninger og coache medarbejdere i teamet. Du har et solidt indblik i .NET og C#, og flere års erfaring som Scrum Master.    

Du har en høj integritet og motiveres af at levere struktur, overblik og synlig fremdrift.  

Din erfaring har du sandsynligvis tilegnet dig i den finansielle sektor eller fra et større konsulenthus. Det er en fordel, hvis du er Scrum- og SAFe-certificeret.  

Som person er du servicemindet og vant til at samarbejde med både kunder, samarbejdspartnere og kolleger.  

Du tager naturlig styring på projekter, men formår samtidig at skabe stabilitet og få teamet med dig.  

Evnen til at kunne prioritere og overholde deadlines, i forbindelse med løbende leverancer og den senere drift, er en vigtig kvalifikation i forhold til denne rolle. Du arbejder godt både selvstændigt og som en del af et team og har en analytisk, struktureret tilgang til dit arbejde.

Du kommunikerer godt på alle niveauer i en organisation og er flydende både på dansk og engelsk i skrift og tale.

Du har en naturlig gennemslagskraft, evnen til at lytte og kommunikere og kan skabe engagement og motivation. 

Du motiveres af højt fagligt niveau og komplekse opgaver, er oprigtigt interesseret i det agile arbejde, og sætter pris på dit team og trives lige godt i rollen som coach som holdkammerat 

Du bliver værdsat 

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt samme socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension. 

Vil du vide mere? 

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior Manager Odmar K. Thomsen på 3615 0638. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale 


Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 260 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 25 år på markedet".

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.