Find job

Nyuddannet matematisk arkitekt

Edlund søger nyuddannet matematisk arkitekt

Vi søger en matematisk arkitekt, som optimalt har 1-2 års erfaring, men gerne må være nyuddannet til af vores største kundeløsninger til Liv og Pension i Danmark.  

Jobbet

Du kommer til at indgå i et større kundeprojekt, hvor du vil være en del af et agilt team sammen med tekniske arkitekter, udviklere og testere. Du vil på sigt bidrage med den matematiske modellering og nedbrydning af krav. 

Bliv del af et fagligt stolt og innovativt softwarehus   

Edlund A/S er et softwarehus i massiv vækst, der leverer totale løsninger til administration af porteføljer inden for liv, pension og unitlink. Vi tilbyder vores kunder komplekse løsninger, og det indebærer fokus på software af høj kvalitet. Produktet er centralt i vores kunders forretning og strategi, og derfor er leverancer til tiden og faglig sparring på et højt niveau en forudsætning i vores arbejde. 

Du bliver en del af en velfungerende organisation med dedikerede medarbejdere, som søger en nyuddannet matematisk funderet arkitekt, der kan være med til at sikre den fortsatte udvikling af firmaets IT-struktur. IT-strukturen har et solidt udgangspunkt, som over de næste 3-4 år kommer til at gennemgå en stor udvikling og modning på tværs af alle rutinerne omkring udviklingsmiljøet. Din opgave bliver i samarbejde med de øvrige arkitekter, at sikre momentum og retning i denne udvikling. 

Du skal på sigt

  • samarbejde med forretningsudviklere om løsningen 
  • holde og kommunikere et overblik over løsningen 
  • være med til at udarbejde guidelines for arkitekturen med udgangspunkt i Edlunds eksisterende arkitektur 
  • dokumentere arkitekturen og formidle den – både på dansk og engelsk og til både udviklere, kunder, integrationspartnere og drift 
  • guide udviklerne på projektet, så arkitekturprincipperne forankres og følges i selve udviklingen 
  • reviewe forslag til løsninger, så den matematiske arkitektur hænger sammen på tværs 
  • assistere i planlægningsfasen med at identificere og prioritere opgaver 
  • sikre forbindelsen mellem de matematiske elementer i løsningen, og arbejde med modelleringen af disse 
     

Som nyuddannet matematisk arkitekt forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer

Du har en matematisk baggrund, er uddannet datalog, aktuar el. lignende og du har måske stiftet bekendtskab med agil udvikling, ellers skal vi nok lære dig det.

  • Du har et godt indblik i IT-verdenen 
  • Vi forventer, at du efter oplæring kan bidrage til udvikling af de langsigtede målsætninger for arkitekturen, arkitekturprincipper og en fælles værktøjskasse 
  • Følger den teknologiske udvikling og specielt udviklingen i principper for god IT-arkitektur 
  • Du har måske lidt erfaring fra tilsvarende roller tidligere – optimalt fra liv og pensions branchen, eller alternativt erfaring fra den finansielle sektor 
  • Du kan hurtigt sætte dig ind i nyt materiale  
  • Du behersker både dansk og engelsk på professionelt niveau.
     

Personlige kvalifikationer 

  • Du trives med en stor kontaktflade  
  • Du har styr på detaljen samtidig med evnen til at se sammenhænge og helheder 
  • Du formår at skabe struktur og klarhed omkring dig 
  • Du har gode kommunikationsevner og du forstår at formidle dine idéer til resten af organisationen, og ikke mindst kunden 
  • Du motiveres af at gøre det komplekse enkelt og kunne finde løsninger, der bidrager til forretningens udvikling 
  • Du kan begå dig på alle niveauer 
  • Du er tillidsvækkende, har stærke samarbejdsevner og er god til at opbygge relationer i hele organisationen 
  • Du har et godt humør. 
     

Du bliver værdsat 

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt samme socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension. 

Vil du vide mere? 

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt lederen af Architecture & Analysts Jeanette Bødker på +45 28 72 66 80. 

Ansøgningsfrist: 20. maj 2018. Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale 


Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 260 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 25 år på markedet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.