Find job

Microsoft Windows RDS eller Citrix-administrator

Ønsker du at blive en del af Danmarks førende IT-Outsourcing forretning, hvor vækst og positive fremtidsmuligheder er på agendaen?  

Vi vil udvide vores team med flere erfarne, fokuserede og talentfulde Microsoft Windows RDS- eller Citrix-administratorer til vores kontor i Aarhus eller København. Du vil indgå i en gruppe af dedikerede teknikere, der beskæftiger sig med arkitektur, implementering af kundeprojekter, administration, automatisering og drift af vores kunders miljøer. Sammen sikrer I, at miljøerne kører stabilt, og at kunden oplever en høj kvalitet og proaktiv service.    

Jobbet   

Som Microsoft Windows RDS- eller Citrix-administrator i Itadel er du en del af en virksomhed i vækst. Det giver en masse spændende udfordringer og mulighed for at sætte dit præg på virksomheden.   

Vores succes er baseret på dygtige, hjælpsomme og handlekraftige medarbejdere, der løbende udvikler skræddersyede løsninger, som understøtter vores kunders IT-drift.  

Sammen med vores partnere er vi på forkant med den nyeste teknologi, men vi ved også, at det ikke er nok. Resultaterne kommer først, når mennesker med ægte engagement og omtanke bruger teknologien på den rigtige måde.  

Derfor er vi agile og handlingsorienterede med fokus på at forstå og imødekomme vores kunders forskellige behov inden for drift af servere og applikationer, på tværs af platforme.  

Eksempler på dine arbejdsopgaver kunne være:   

  • Arkitektur af nye kundeløsninger  
  • Implementering og migrering af kunder til nye systemer  
  • Daglige driftsopgaver  
  • Udarbejdelse og vedligehold af Powershell scripts til automatisering af vores implementering og daglige drift  
  • Sparring i forbindelse med mere komplekse kundesager  
  • Fejlsøgning og forbedring af eksisterende installationer  
  • Hjælpe kunderne med at fejlsøge i deres installationer  
  • Indgå i problem management teams, som løser længerevarende problemstillinger hos kunderne  
  • Udarbejde procedurer inden for et givent fagområde til overdragelse af daglige driftsopgaver til vores Service-center.
     

Faglige kvalifikationer   

Vi søger dygtige folk, som har lysten til at blive en dygtig Microsoft RDS- og Citrix-administrator. Du har gerne driftserfaring fra hosting-branchen eller større miljøer, og har du certificeringer af nyere dato på Microsoft eller Citrix, er det bestemt en fordel. Derudover vil erfaring med et eller flere af følgende områder være et plus:   

  • MS Windows RDS  
  • Citrix version 6.x & 7.x  
  • Citrix MCS & PVS  
  • NetScaler VPX, MPX, SDX & NMAS 
  • MS Windows Server-drift.
     

Det er desuden en stor fordel, hvis du har erfaring med: 

  • Censornet (SMS-Passcode) 
  • Microsoft System Center Operation Manager SCOM 
  • Automatisering via Powershell.   
  • VMware  
  • Microsoft Hyper-V.
     

Personlige kvalifikationer  

  • Du er analytisk og struktureret.  
  • Du sætter en stolthed i din faglighed.  
  • Du kan balancere privat- og arbejdsliv.  
  • Du er som person positiv, konstruktiv, engagerende og handlekraftig.  
  • Du har stærke argumentationsfærdigheder, og arbejder ud fra et ideal om, at beslutninger tages på baggrund af viden og saglig argumentation.  
  • Du er serviceminded, smilende og har et godt humør.  
  • Du har et stærkt drive og motiveres af driftsmæssige udfordringer.  
  • Du er interesseret i at uddanne dig og dele viden i Itadel som helhed, så vi bibeholder et højt teknisk niveau.  
  • Dokumentation af dit daglige arbejde er en selvfølge.  
  • Du mestrer engelsk i både skrift og tale.   
     

Vi har fokus på din personlige og faglige udvikling 

Du får mulighed for at sparre med nogle af de dygtigste teknikere, såvel gennem det daglige arbejde som på teammøderne, hvor vi udveksler erfaringer og præsenterer hinanden for tips og trends. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af mange teknologier, så du vil have mange muligheder for at udvide din teknologiske horisont. 

Du vil være tæt på kunden, deres løsninger og vil være deres tekniske konsulent mod interne infrastruktur-leverancer og tredjepartsleverandører. Her får du udfordret dine personlige og analytiske evner, ligesom dine tekniske kompetencer løbende bliver bragt i spil, når løsningerne skal konfigureres, analyseres og udvikles. Du vil alt i alt blive udfordret med spændende problemstillinger dagligt, hvor du gør en afgørende forskel for vores kunders forretning. 

Du får mulighed for videreuddannelse i form af kurser, certificeringer og selvstudie, der understøtter din personlige udviklingsplan, så du udvikler dig sammen med vores og kundernes løsninger.  

Din første tid 

De første tre måneder kan du forvente: 

  • At starte med en bred introduktion til Itadel, organisationen og vores samlede ydelser 
  • At få en fast mentor, der både hjælper og introducerer dig til Itadel, vores kultur og kunder 
  • At få opbygget en solid forståelse af de platforme, vi arbejder med, og måden vi arbejder på 
  • Afhængigt af dit tekniske fundament vil vi sætte en uddannelsespakke sammen, så du bliver klædt på.
     

De efterfølgende seks måneder kan du forvente: 

  • Fortsat at få bygget på din viden om de platforme og kundeløsninger, vi arbejder med 
  • I samarbejder med din leder at lave en plan for din videre kompetenceudvikling 
  • At blive introduceret og deltage på kundemøder, da det tætte og personlige samarbejde med vores kunder er vigtigt for den gode og proaktive dialog, vi sætter højt på vores agenda.
     

Afdelingsprofil   

Microsoft RDS/Citrix operation teamet varetager sammen med Service Management de kunderettede funktioner. Vi er ansvarlige for Implementering, Udvikling og Drift af vores kunders systemer, og har fokus på at levere professionelle løsninger i høj kvalitet og proaktiv drift.   

Microsoft RDS/Citrix operation er et handlekraftigt og rutineret team, der er vant til at kommunikere og agere i et udfordrende miljø med stort ansvar for mange servere, processer og kunder. Teamet består af erfarne teknikere, der leverer professionel og kvalificeret service.   

Vi tilbyder   

Løn efter kvalifikationer samt attraktiv pensionsordning og helbredsforsikring.   

Mulighed for at være med til at forme afdelingen og mulighed for at dygtiggøre dig ved hjælp af interne kurser og certificeringer hos f.eks. Microsoft. Itadel er på forkant med de nyeste teknologier.   

Kontaktperson og Arbejdssted  

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anders F. Kjærsgaard, Head of Windows and Citrix Operation på afk@itadel.dk.

Arbejdsstedet vil være i Aarhus eller København.  

Ansøgning  

Ansøg jobbet ved brug af ”Søg jobbet her” i stillingsopslaget. Ansøgninger bliver vurderet løbende, ligesom vi løbende vil afholde samtaler. Tiltrædelse senest 1. september 2018.   

Ansøgningsfrist:

05-06-2018

Hjemmeside:

www.itadel.dk

Kontakt os

Thomas Klithav Hansen 
Head of Microsoft Operation
29 41 24 09.

Om Itadel - en af Danmarks absolut førende it-outsourcing virksomheder

I Itadel tager vi ansvaret for driften af de kritiske it-platforme, som er afgørende hos nogle af de største virksomheder i Danmark. Det betyder, at vi bygger og sikrer de vigtige systemer, som danske virksomheder bruger til at drive deres forretning. Og det er uanset om det er fysiske servere, cloud-løsninger eller en kombination.

I Itadel overkomplicerer vi ikke processer eller løsninger. Vores medarbejdere giver kunden ’fri’ til at koncentrere sig om sin kerneforretning. Vi vil tage det komplekse ud af it og gøre det simpelt for vores kunder at få den rette og sikre it-driftsmodel. Itadel er en virksomhed i vækst, og derfor er vi altid på udkig efter entusiastiske og dygtige medarbejdere, der har viljen og lysten til at gøre en forskel for vores kunder. Vi lytter til dine gode ideer, og vi støtter dig i at føre dem ud i livet.

Vi er over 300 medarbejdere, og vores omsætning nærmer sig en halv milliard. De fleste af os sidder på 
hovedkontoret i Aarhus, men vi har også et kontor i København. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus eller København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.