Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

iOS-udvikler til Interactive Spaces

Kunne du tænke dig arbejde med de nyeste iOS-teknologier sammen med de bedste udviklere i branchen?

Så bliv en del af Alexandra Instituttet, hvor vores legende arbejdsmiljø får ideer til at komme til live. Her kan du sætte din kreativitet i spil og være med til at udvikle apps og cloud-løsninger til fremtidens interaktive brugeroplevelser.

Alexandra Instituttet – vi gør dig og Danmark klogere

På Alexandra Instituttet omsætter vi IT-forskning til innovative produkter og services. Ved hjælp af de nyeste IT-teknologier skaber vi kreative løsninger til vores kunder i det offentlige og private. Vores mål er at bidrage til vækst og velfærd i samfundet – og arbejde med fremtiden, før andre ved, hvor den er på vej hen.

Interactive Spaces: fra augmented reality til IoT

Som vores nye iOS-udvikler får du din hverdag i vores Interactive Spaces Lab i Aarhus. Her arbejder du tæt sammen med 15 dygtige udviklere, Scrum masters og projektledere, der bl.a. arbejder med interaktionsdesign, mobile systemer, augmented reality og fysiske IoT-systemer. Vi har udviklet mobile apps til bl.a. kommuner, stat og private firmaer og fysiske, interaktive systemer til skoler og byrum. Vi har tidligere udviklet interaktive gulve til skoler og appen Opdag Aarhus til Aarhus Kommune – løsninger, der kan kobles med brugeroplevelser i det fysiske rum.

Ud over iOS får du mulighed for at arbejde i bredden med full-stack, backend (fx, Java Spring, Python Django, eller Node.js), mobile webteknologier som Angular, Ionic, React, Android (Java, Kotlin), m.m. så hvis du har et ønske om at udvide din horisont, er der rig mulighed for det hos os.

Sæt dit præg på vores udvikling

Du bliver tilknyttet en række forskellige udviklingsprojekter sammen med dit team. Vi arbejder fortrinsvis i sprints og prioriterer løbende opgaver fra vores backlog. Som en del af et innovativt og agilt arbejdsmiljø betyder det, at du:

  • designer, udvikler og tester innovative apps og cloud-løsninger til iOS – vi arbejder især med Objective-C og SWIFT
  • løbende bidrager til udvikling af nye kreative løsninger, der kombinerer det bedste fra den digitale og fysiske verden
  • rådgiver vores kunder om deres løsninger – omfanget af kundekontakten afhænger af dine kompetencer og ønsker.
     

”Du kommer til at arbejde med de nyeste IT-teknologier i en spændende hybridverden af forskning og kommercielle projekter. Og du får de dygtigste kolleger i processen – de er højtbegavede og de bedste inden for deres felt, så du kan virkelig lære noget her,” fortæller head of interactive spaces Kaj Grønbæk.

Kreativ iOS-udvikler med ambitioner

  • Du har erfaring med iOS, Objective-C og SWIFT.
  • Du har en lang videregående IT-relevant uddannelse.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til andre mobile webteknologier og IoT-relaterede løsninger.
  • Du er kvalitetsbevidst, selvstændig og forstår at arbejde i et team.
     

”Vi leder efter dig, der har et fagligt drive og vil være én af de bedste. Men hvis du også er glad for sociale arrangementer, så kommer du ikke til at kede dig her. Vi har både sommer- og julefester og fredagsbar – så du skal glæde dig til at blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab,” slutter Kaj.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 8863 0074.

Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 88 63 00 74
Mail: jfw@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.