Find job

2 softwareudviklere (C++) til svejse-robotter

Har du lyst til at udvikle software til industri-robotter? Har du lyst til være med i hele processen fra ideudvikling, kravsspecifikation, programmering, udvikling til optimering og vedligeholdelse? Og har du lyst til at arbejde i en international virksomhed, der vækster meget kraftigt, og hvor du kan præge softwareudviklingen og udvikle løsninger, der bruges i den virkelige verden?

Hvis ja, har vi 2 spændende stillinger i vores softwareteam, hvor vi udvikler komplette off-line programmeringssystemer til højteknologiske industrirobotter, der anvendes af skibsværfter og andre stålproducenter til svejsning, skæring, montering og fræsning. Kranendonk er verdensførende inden for industrirobotter og åbner til august Europas største ingeniør- og samlingscenter, der er helt dedikeret til industrirobottik.

Vi bruger 3D CAD-modeller til programmering af robotterne og har samlet applikationen i en komplet avanceret Windows applikation udviklet i Embarcadero RAD Studio (C++Builder).

Vi er i dag et lille softwareteam på 4, men er i gang med at fordoble teamet, da vores programmering er helt afgørende for vores hollandske modervirksomhed KRANENDONKs fortsatte vækst. I første omgang søger vi 2 nye medarbejdere.

Stilling 1: Softwareudvikler, der både kan arbejde på tværs og i dybden

Du skal arbejde med softwareudvikling og kundetilpasning i relation til vores eksisterende platform/system. Du får også en aktiv rolle i udviklingen af intelligente løsninger til implementering af IT- og robotteknologi til fremtidens kundebehov.

Konkret betyder det, at du

  • programmerer i eksisterende systemer
  • udvikler nye smarte features
  • analyserer komplekse CAD-problematikker
  • behandler 3D-emner
  • gennemfører problemløsning af kode til svejseproblematikker
  • rydder op, omstrukturer og vedligeholder kode og systemer
  • udvikler databaser til udveksling/kommunikation af data
  • løser interface-opgaver, herunder robot syntaks
  • bidrager til optimering og udvikling af vores systemer og interne processer bl.a. gennem automatisering.
     

Din profil

  • Du har en IT- eller ingeniøruddannelse på kandidat niveau fx som datalog eller softwareingeniør.
  • Du har mindst 5 års programmør erfaring med C++.
  • Du har kendskab til 3-D matematik, OpenGL, Constructive Solid Geometry og/eller robot kinematik/dynamik.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.
  • Du er nysgerrig på komplekse opgaver og gerne vil udvikle dine brede programmeringskompetencer.
  • Som person er du fleksibel, løsningsorienteret og en teamplayer.
     

Stilling 2: Alsidig programmør, der kan have mange bolde i luften

Din opgave bliver at lave kundetilpasninger, vedligeholde og teste i vores eksisterende systemer.

Konkret betyder det, at du

  • kundetilpasser, vedligeholder og programmerer i eksisterende systemer.
  • udvikler nemme og intuitive brugerflader.
  • laver 3D-modellering af robotter.
  • gennemfører problemløsning af kode til svejseproblematikker.
  • gennemfører applikationstest og udvikler automatisk test.
  • deltager i udviklingen af innovative og intelligente løsninger.
  • bidrager til optimering og udvikling af vores systemer og interne processer bl.a. gennem automatiseringer.
  • løser forskellige ad hoc-opgaver.
     

Din profil

  • Du har en IT programmør-/ingeniøruddannelse på bachelorniveau fx som datamatiker.
  • Du har erfaring med C++.
  • Du har erfaring med at gennemføre applikationstest, udvikle systemer til automatisk testning og udvikle intuitive brugerflader (UX og GUI).
  • Du interesserer dig for svejsning og industrirobotter.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.
  • Du trives med at arbejde på flere projekter og deadlines på én gang.
  • Som person er du nysgerrig, praktiker og en teamplayer.
     

Vi tilbyder

Du bliver del af vores softwareteam på 6 udviklere på vores danske kontor i Greve – 1 minut fra motorvejen. Vi har et uformelt og godt arbejdsmiljø med en flad struktur. Du får en enestående mulighed for at sætte dit præg på opgaverne og en høj grad af fleksibilitet til selv at tilrettelægge arbejdet. Vi lægger stor vægt på at bruge hinanden til sparring og på at give dig en god oplæring i vores systemer og applikationer.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår med 37 timers arbejdsuge inkl. frokost og begrænset overarbejde.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte operation manager Anders Oure på tlf. 31 38 78 54.

Hallundbæk Consult ApS er rekrutteringspartner på stillingen, så du skal sende din ansøgning via "søg jobbet her" med angivelse af hvilken af de 2 stillinger, du søger. Ansøgningerne behandles løbende, så du opfordres til at søge snarest og senest d. 3. juni.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Greve

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.