Find job

FOA søger 2 IT - konsulenter

Digitalisering, der gør en forskel 

FOA søger to IT-konsulenter til forretningsanalyse, test og support.

Vil du være med til at beskrive og kvalitetssikre de systemer, der er med til at give FOAs medlemmer de bedste vilkår, forudsætninger og muligheder?

Digitalisering er en væsentlig brik i FOAs ambition om at sikre de bedste vilkår for vores medlemmer. Det gælder både vores udadvendte og bagvedliggende systemer. De er alle med til at sikre vilkårene, tilbyde god service og de rette ydelser til medlemmerne.

FOA IT står for arbejdet med at servicere og vedligeholde IT for forbundshuset, vores 38 afdelinger og FOAs A-kasse. FOA IT leverer den fælles teknologiske platform. Vi er en afdeling på ca. 80 medarbejdere fordelt på forretningskonsulenter, udviklere, arkitekter, projektledere, driftsteknikere, supportere og ledere.

Dine arbejdsopgaver bliver at analysere, beskrive, teste og kvalitetssikre FOAs medlemssystemer, primært på baggrund af ændringer i A-kasselovgivning og arbejdsgange og i tæt samarbejde med kravstillere fra FOAs A-kasse. Du bliver en del af IT-sektionen for IT Brugerkonsulenter og vil indgå i tværfaglige teams sammen med IT-systemudviklere.

Vi søger to IT-konsulenter – den ene stilling er en fastansættelse, mens den anden er et barselsvikariat, der går frem til august 2019. 

Vi forventer, at du:

  • Har indgående kendskab til A-kasse området og forstår de beregninger, der danner grund for de nye dagpengeregler, med særligt fokus på ledighed og efterløn
  • Har god forståelse for og indsigt i de arbejdsprocesser og IT-værktøj, der anvendelse på A-kasse området.
  • Er en ildsjæl, der brænder for IT, og som ønsker at være med til at udvikle og teste de bedste løsninger
  • Har indsigt i selvbetjeningsløsninger på A-kasse området
  • Du trives i et miljø, hvor du samarbejder og kommunikerer bredt
  • Arbejder struktureret og tænker helheds- og løsningsorienteret
  • Lidt af en problemknuser, har øje for detaljerne og kan lide at hjælpe brugerne videre
  • Hurtig i stand til at sætte dig ind i nye metoder og værktøjer
  • Er velformuleret i både tekst og tale
  • Kan arbejde både selvstændigt og team orienteret
  • Har evnen til at holde mange bolde i luften samtidig og ønsker at gøre en forskel.
     

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab eller har erfaring med testteknikker (ISTQB certificering). Ligesom vi er interesseret i kompetencer indenfor usecases og agile forretnings- og procesanalyser.

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig et job i en spændende IT organisation med et godt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi både tager vores arbejde dybt alvorligt, men også har plads til gode grin. Vi har et tæt fagligt samarbejde i sektionen, og vi arbejder desuden i netværk på tværs i organisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår iht. intern overenskomst. Stillingen er klassificeret til løntrin 47 (grundløn p.t. 36.124,83 kr. + pension). Som tillæg til grundlønnen er der mulighed for forhandling af løntillæg efter kvalifikationer. Såfremt en kandidat har behov for et særligt uddannelsesforløb, for at leve op til kravene i stillingen – kan grundlønsindplaceringen i uddannelsesperioden være lavere.

Der er tilknyttet pensionsordning på 14%, et ferietillæg på 3% - og vi optjener syv ugers ferie.

Har denne korte beskrivelse givet dig lyst til at høre mere om jobbet, kontakt da IT-sektionsleder Marianne Graakjær mobil 51714631

Ansøgning vedlagt CV - mærket “IT -konsulent” sendes via FOAs elektroniske rekrutteringssystem, senest den 30.05.2018.

Anfør om du er interesseret i både fastansættelse og barselsvikariatet
.
Øvrige relevante dokumenter bedes medbragt til en eventuel samtale.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København V

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.