Find job

Key Account Manager - Staten

KMD er en attraktiv arbejdsplads og vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor ambitionen er at udvide vores tilstedeværelse hos blandt andet statslige kunder, så vi kan bibeholde vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling.

KMD er førende inden for it til den offentlige sektor og sammen med vores kunder fortsætter vi med at sætte den digitale dagsorden for at optimere det offentliges proces og styringsbehov. Fokus er derfor styring og optimering af de offentlige administrationer og velfærdsområder, hvor KMD, via en stærk forretningsmæssig viden kombineret med langvarige kunde- og partnerskabsrelationer, er med til at sikre, at Danmark også i fremtiden har et sundt og stærkt velfærdssamfund, der fungerer på tværs af den offentlige sektor

Om jobbet

Vi har jobbet til den rigtige Key Account Manager med fokus på Statsmarkedet. Som Key Account Manager får du kundeansvaret for store statslige kunder bl.a. SKAT og de nye styrelser. Som Key Account Manager bygger du stærke relationer til dine kunder og understøtter kundernes strategiske ambitioner for digital transformation. Succeskriterierne for dig er at kunderne lykkes med deres digitale ambitioner, at du understøtter kundens udfordringer med relevante IT-løsninger og opbygger gensidigt værdiskabende relationer med dine kunder.

Du skaber relationer til og matcher de relevante ledelsesniveauer hos kunderne. Du etablerer en strategisk dialog, positionerer KMD som en professionel partner og skaber en god og sund forretning for både kunderne og KMD samtidig med, at du har fokus på kundetilfredshed.

Du bliver en central del af et stærkt salgsteam, der har ansvaret for salg af hele KMD’s portefølje til Statskunder.

Kundens succes er din succes

Du er drevet af at skabe succes for dine kunder. Din hidtidige karriere har givet dig erfaring med salg og forretningsudvikling og du kan dokumentere dine resultater. Du arbejder struktureret og kan skabe løsninger ud fra kundens forretningsmæssige udfordringer.

Du trives med at arbejde selvstændigt og forstår samtidig at få det maksimale ud af holdarbejdet.

Dit ansvar

  • Opbygge relationer på strategisk niveau og hos interessenter og rådgivere
  • Udfordre kunden og bidrage med relevante perspektiver på digital transformation
  • Sikre kundetilfredshed og stå i spidsen for initiativer der positionerer KMD som relevant partner hos kunden
  • Orkestrere salget med fokus på en stærk account-plan og fælles value proposition
  • Samarbejde med og støtte salgsspecialister fra KMD’s samlede portefølje for at sikre et samlet, værdibaseret salg til statskunder.
  • Demonstrere best pratice på daglig pipeline management, forecast, pre-sales og kundestrategi.
     

Dine kvalifikationer

  • Du har en uddannelse på kandidatniveau
  • Du har dokumenterede salgsresultater på strategisk niveau
  • Er forretningsorienteret, tillidsfuld og evner at agere som kundens fortrolige sparringspartner
  • Er udadvendt og god til at kommunikere på alle niveauer
  • Brænder for at blive en succes gennem dine kunders succes.
     

Love it_Live it

At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen, beslutningerne og at du kan sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Kan du se dig selv som en del af dette, og ønsker du at være med på en rejse i et stærkt resultatorienteret team ser vi frem til at høre fra dig. Vi holder løbende samtaler.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen så kontakt Vice President Ruth Wisborg på telefon 25665858.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.