Find job

App-udvikler iOS og Android

Brænder du for at udvikle innovativt software?

Mileage Book er en IT-virksomhed, der står bag SaaS-løsningen af samme navn til registrering af kørsel og administration af kørselsregnskaber. Mileage Books kunder spænder lige fra iværksætteren til de større virksomheder og det offentlige.

Om jobbet

Du vil indgå i vores udviklingsteam, hvor dit hovedfokus bliver appudvikling. Vi arbejder i et uformelt innovativt miljø, hvor der ikke er langt fra idé til implementering. Du vil få rig mulighed for at få general indflydelse på udviklingen af vores produkt samt egne ansvarsområder.

Dine kvalifikationer

  • Har erfaring med appudvikling til iOS og Android
  • Har erfaring med Xamarin
  • Har erfaring med C#, .Net, XML
  • Har cloud - forståelse
  • Forstår objektorienteret design og design-patterns
  • Kendskab til SQL er en fordel
  • Taler og skriver dansk og engelsk
  • Du arbejder struktureret og kan prioritere dine opgaver
  • Du har gåpåmod og vil gerne gøre en forskel
  • Du er nysgerrig og hurtig til at tilegne dig nyt stof
     

Din profil 

Du har nogle års erfaring med at udvikle apps til de mobile platforme ved brug af Xamarin-frameworket. Det er vigtigt, at du stræber efter, at blive den bedste på dit felt. Du skal kunne arbejde selvstændig og samtidig være en team-spiller. Du brænder for appudvikling og er god til at sætte dig i brugernes sted, når du laver design og udvikler. Du sætter en ære i at levere kvalitet i dit arbejde.

Du tilbydes

Et afvekslende og udfordrende job i en dynamisk virksomhed hvor der ikke er langt fra idé til implementering. Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling og gode ansættelsesforhold. Du tilbydes en attraktiv løn efter kvalifikationer.

Virksomheden

Mileage Book er blandt de stærkeste brands i DK indenfor systemer til kørselsregistrering og kørselsafregning. Mileage Book er en ung virksomhed grundlagt i 2014. Mileage Book har flere end 50.000 brugere, hvor af de største markeder er Danmark, Sverige og Norge.

Se mere på http://www.mileagebook.com/

Kom videre i din karriere

Rekrutteringsprocessen varetages af Speedrecruiters. Det betyder, at du ikke skal skrive en tidskrævende ansøgning.

Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke på "søg jobbet her". Det tager som regel kun 10-15 minutter at søge et job – og du ved kort tid derefter, om du har mulighed for at gå videre i processen. Så tryk på “GO”. Det er hurtigt og enkelt!

God fornøjelse!

Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at ringe til Kenneth Puggaard (CTO) på telefon 30 86 31 31. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Silkeborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.