Find job

IT Manager søges til at sikre fortsat udvikling og drift af Lundbeckfondens it-løsninger

Du vil i et tæt samarbejde med it-leverandør få ansvaret for styring, drift og udvikling af Lundbeckfondens it-infrastruktur således, at fonden hele tiden har effektive og driftsstabile it-løsninger, som understøtter vores aktiviteter og som sikrer, at gældende lovgivning overholdes.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for it og har flere års erfaring med it-support og management.

Dine opgaver vil være

  • udarbejdelse af it-strategi og -politikker
  • løbende kontakt til it-sourcing-leverandørerne
  • udvælgelse af operative systemer og standarder for software og hardware, og således være aktivt deltagende i optimeringen af forretningsgange og processer
  • overvågning af it-løsninger samt afhjælpning af it-problemer i samarbejde med ekstern help desk
  • sikre optimal implementering af standardprogrammer og specialprogrammer samt integration mellem disse
  • varetagelse af infrastruktur og funktionalitet af vores hjemmeside
  • sikre at databehandling sker i overensstemmelse med gældende national og international lovgivning, herunder persondataforordningen
  • varetagelse af telefoni (IP og mobil)
     

Vores forventninger til dig

Du er vant til at arbejde målrettet efter resultater og tager ansvar for at optimere eget ansvarsområde og Lundbeckfonden som virksomhed. Du har et stort drive og et højt energiniveau.

Du har gode samarbejdsevner, empati og evnen til at kommunikere på alle niveauer i organisationen for derved at sikre succesfuld gennemførelse af projekter. Du har en naturlig gennemslagskraft, holder fokus på resultatet og trives godt med et stort ansvar. Du er desuden vant til at håndtere projektlederens mange samtidige gøremål enkelt, professionelt og uformelt.

Vi leder efter dig, der sætter en ære i altid at møde slutbrugerne med indlevelse, tålmodighed og forståelse og kan tale it i øjenhøjde med alle. Du er imødekommende af natur og trives i en udadvendt rolle med en stor kontaktflade og en bred vifte af opgaver.

Vi tilbyder dig

  • En fuldtidsstilling i en dynamisk og målrettet organisation
  • En god løn svarende til kvalifikationer 
  • Gode pensionsforhold og andre personalegoder
     

Vil du vide mere

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte VP Finance Søren Christiansen på tlf. 39 12 80 25.

Hvordan kommer du videre

Lyder ovennævnte spændende, beder vi dig sende din ansøgning samt CV til itjob@lundbeckfonden.com inden 31. maj 2018.


Om Lundbeckfonden

Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med en værdi på over 60 mia. kr. Fonden støtter danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning med mere end 500 mio. kr. årligt. Heraf går over halvdelen til hjerneforskning, der er vores særlige indsatsområde.
Lundbeckfonden ejer kontrollerende aktieposter i H. Lundbeck, ALK-Abelló og Falck, der til sammen har ca. 36.000 medarbejdere i hele verden.

Læs mere på www.lundbeckfonden.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.