Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-konsulent med fokus på sikkerhed

Vil du være med til at omsætte de nyeste forskningsresultater til innovative sikkerhedsløsninger for kunder i Storkøbenhavn?

”Som IT-sikkerhedskonsulent er denne stilling noget af det mest spændende, du kan få. Du kommer til at arbejde med et marked i stor vækst hos en organisation, der udvikler cutting-edge IT-sikkerhedsløsninger,” fortæller Gert, Head of Security lab.

Innovative løsninger til et marked i vækst

Det er ingen hemmelighed, at virksomheders behov for innovative IT-sikkerhedsløsninger vokser time for time. I takt med at teknologier som Blockchain, IoT, personal devices og machine learning brager ind på den globale scene er IT-sikkerhed ved at blive et reelt konkurrenceparameter.

Hos Alexandra Instituttet bruger vi bl.a. avanceret kryptoteknologi til at øge sikkerheden af data, der sikrer at følsomme sundhedsdata kan blive brugt sikkert på tværs af organisationer, og vi arbejder med IoT-sikkerhed så vi kan sikre fremtidens digitale samfund.

”Gennem et tæt samarbejde med forskningsverdenen har vi adgang til den nyeste udvikling og de nyeste teknologier. Vi bruger denne fordel til at omsætte de nyeste forskningsresultater til innovative løsninger,” fortsætter Gert.

Du rådgiver om IT-løsninger, før andre kender truslerne

Som vores nye sikkerhedskonsulent får du en spændende rolle, hvor du rådgiver kunder omkring de mest fordelagtige sikkerhedsløsninger. Samtidig er du med til at styrke vores forretning inden for IT-sikkerhed gennem løsningssalg i dit netværk. Du bliver ansvarlig for vores sikkerhedsteam i København og dermed også 2 fagligt dygtige medarbejdere som på sigt forhåbentlig bliver til mange flere.

Fra vores kontor på Univate i Njalsgade arbejder du tæt sammen med vores IT-sikkerhedseksperter i København og Aarhus, så du kommer ikke til at mangle backup, og vi skal nok sørge for, at du bliver rustet til opgaven.

IT-sikkerhedskonsulent med kommerciel interesse

  • Du har minimum 3-5 års erfaring med rådgivning inden for IT-sikkerhed.
  • Du har erfaring med løsningssalg fra IT-sikkerhedsbranchen.
  • Du har et kommercielt mind-set og ved, hvordan du taler i øjenhøjde med kunder på alle niveauer i en organisation.
  • Du har interesse for cloud- og IoT-sikkerhed.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 8863 0074.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Alexandra Instituttet – vi gør dig og Danmark klogere

På Alexandra Instituttet omsætter vi IT-forskning til innovative produkter og services. Ved hjælp af de nyeste IT-teknologier skaber vi kreative løsninger til vores kunder i det offentlige og private. Vores mål er at bidrage til vækst og velfærd i samfundet – og arbejde med fremtiden, før andre ved, hvor den er på vej hen.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 88 63 00 74
Mail: jfw@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.