Find job

It-driftskonsulent

Da en af vores medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en engageret og kompetent kollega, der kan indgå i vores It-team med ansvar for Movias Microsoft baserede it-driftsmiljø.

  • Kunne du tænke dig at være med til at drive Movias driftsmiljø med over 200 virtuelle servere – effektivt og med høj tilgængelighed?
  • Kunne du tænke dig at deltage som teknisk rådgiver i spændende og udfordrende It-projekter med henblik på at skulle overtage driften herefter?
  • Kunne du tænke dig at arbejde i et team af 5 it-driftskonsulenter med meget varierende udfordringer med en portefølje på over 200 systemer?
     

Du får en nøglerolle som driftskonsulent

Som It-driftskonsulent bliver din vigtigste opgave at sikre en stabil drift af Movias driftsmiljø i samarbejde med dine 4 kollegaer. Du kommer til at arbejde med drift og vedligeholdelse af vores VMware virtuelle miljø. Du kommer til at arbejde med optimering og vedligeholdelse af hele vores it-infrastruktur, som vi primært har in-house. Du vil tage del i overvågning og automatiseringsopgaver via Microsoft System Center. Du vil deltage i projekter som teknisk rådgiver med henblik på at overtage driften. Du vi indgå i en vagtordning uden for normal arbejdstid.

Du kan varetage flere roller. I projekter arbejder du som teknisk sparringspartner, og i implementerings- og driftsfaserne er din rolle at sikre, at systemerne får tildelt de nødvendige ressourcer og lever op til vore krav til informationssikkerhed. Du sikrer, at den nødvendige dokumentation er på plads, og du går gerne i dialog om anvendelsen af systemerne.

Du er i stand til at samarbejde med IT-leverandører og konsulenter, og du magter også selv at komme med gennemarbejdede løsningsforslag.

Du har et ønske om at optimere driftsprocesser og gøre en forskel. Du sætter en ære i at levere kvalitet til tiden og har lyst til at bidrage til udviklingen af den kollektive trafik således, at Movias passagerer samt interne og eksterne samarbejdspartnere får korrekte og relevante informationer til rejseplanlægning, indtægtsdeling, forretningsudvikling, ledelsesinformation osv.

En IT-afdeling med en unik og kompleks portefølje af systemer  

IT-afdelingen har i alt 45 medarbejdere, som arbejder med drift IT-projekter og BI, systemforvaltning, drift og support. Vores ansvar omfatter såvel interne som eksterne systemer som bl.a. Rejsekortet, Rejseplanen og Movias webshop, der når ud til vores mange rejsende.

”Det, der kendetegner Movias It-afdeling, er vores store og komplekse portefølje af trafiksystemer. Systemerne bruges af vores kunder ude i trafikken hver eneste dag, og det er vigtigt for os i it-afdelingen, at løsningerne udvikles, er i orden og kører. It-afdelingen har et godt fællesskab og en høj faglighed. Vi har gode muligheder for at give den enkelte medarbejder de opgaver, der passer til medarbejderens kompetencer og udviklingsønsker”, fortæller IT-chef Annette Heckscher.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med drift af flere af disse løsninger: NetApp, System Center, VMware, Hyper V, Citrix , Windows server, Microsoft SQL database, SharePoint, Firewall, Cisco netværk, Trend Micro Antivirus, Azure
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx ingeniør, datalog, datamatiker eller tilsvarende
  • arbejder metodisk, struktureret og vedholdende med dine opgaver
  • er god til at videreformidle løsninger og retningslinjer i både skrift og tale
  • er vant til at arbejde med it-service management (ITIL)
  • er en god problemløser og søger holdbare løsninger
  • har en selvkørende og struktureret arbejdsform
  • bidrager positivt til det sociale miljø.
     

Trafikselskabet Movia som arbejdsplads

Som Danmarks største trafikselskab arbejder Movia for øget mobilitet på hele Sjælland gennem en sammenhængende, enkel og miljøvenlig kollektiv transport. Movia er en spændende arbejdsplads med knap 360 medarbejdere. Vi hylder høj faglighed, innovative og fremtidssikre løsninger, og et kollegialt fællesskab på tværs af fagligheder, områder og centre. Vi har en uformel omgangstone og samarbejder på tværs af organisationen om at udvikle og forbedre den kollektive trafik til gavn for kommunerne, regionerne og borgerne.

Vi lægger vægt på vores medarbejderes trivsel og tilbyder gode kantineforhold, frugtordning, træningsrum samt praktisk beliggenhed tæt på Valby St. Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling i hele organisationen og har flextid, hvilket gør det muligt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge godt sammen. I Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi er en røgfri arbejdsplads.

Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2018.

Interesseret?

Send en ansøgning og CV via nedenstående link.

Ansøgningsfrist 4. juni 2018.

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Kenneth Schiller tlf. 2944 9446 eller it-chef i Trafikselskabet Movia, Annette Heckscher, tlf. 4015 4384.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 11. og 13. juni og 2. samtaler den 20. juni 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Valby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.