Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Netværks- og systemadministrator

Hos Vertic går vi meget op i at have et rart arbejdsmiljø, og vores IT-afdeling er ingen undtagelse. Vi har det rigtig godt sammen, og vi synes, at det er vigtigt at have det sjovt, selv når der er rigtig travlt. Det er en meget uformel arbejdsplads, hvor man får rig mulighed for at udvikle sine kompetencer. Vi søger en teknisk stærk kollega, som kan spejle sig i de værdier.

Arbejdet

Kan du se dig selv i et internationalt team, der supporterer samtlige af virksomhedens hosting-løsninger, og kunne du tænke dig over tid at definere din egen rolle samt arbejde i et digitalt bureau med en kundeportefølje, der består af firmaer såsom Microsoft, GE, SAP og Novo Nordisk?

Du kommer til at sikre stabil drift på web- og SQL-servere samt vedligeholde, udvikle og forbedre vores netværk og infrastruktur. Som netværks- og systemadministrator bliver du en central spiller i vores IT-afdeling med ansvar for at sikre og optimere vores infrastruktur. Du får ansvar for flere af vores systemer, og sammen med resten af afdelingen supporterer du virksomhedens brugere, når vores IT-supporter har fri.

Mere konkret bliver dine arbejdsopgaver

  • drift og support af Cisco-netværk
  • vedligehold og administration af Windows-servere i produktion, præproduktion og test
  • revision af sikkerhed, backup og rapportering af driftsstatus
  • overvågning af systemer og miljøer med Solarwinds
  • optimering af arbejdsgange og processer i relation til infrastruktur, drift og support
  • support af virksomhedens brugere.

?”Du får hovedansvaret for at vedligeholde og forbedre vores netværk og infrastruktur. Du bliver derfor også vores interne ekspert på sigt og tager ansvar for, at det hele kører,” fortæller IT-chef Michael Rangholm.

Et internationalt team med godt arbejdsmiljø og sidemandsoplæring

Din nye hverdag bliver på vores hovedkontor centralt i København. Her bliver du en del af et stærkt, internationalt team på 3 kolleger, der servicerer 100 ambitiøse holdspillere af digitale helte i København, New York, Seattle og Singapore. Vi gør meget ud af det sociale, og vores miljø er kendetegnet ved firmaudflugter og tillid, grundighed samt et forretningsorienteret fokus. Vi tilbyder bl.a. hjemmeopkobling og sundhedsforsikring samt frokostordning.

”Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø. Det er svært at sætte ord på, men jeg er overbevist om, at nye kolleger synes om det. Vi elsker at have det sjovt og socialisere. Vi er lidenskabelige omkring at vokse, lære, forny og overgå status quo – vi trives med at skubbe grænserne. Og vi skal nok tage rigtig godt imod dig,” fortæller Michael.

Fleksibel administrator med gode engelskkundskaber

  • Du har god erfaring fra en lignende stilling med netværk, protokoller og drift af Windows- og SQL-servere.
  • Du har erfaring med servere og VmWare, og du er i stand til at være ansvarlig for vores Cisco-netværk og drift af vores serverrum.
  • Vi forestiller os, at du har 1-2 tilsvarende ansættelser bag dig, så du er hurtig til at sætte dig ind i din rolle og hurtigt oppe at køre.
  • Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har erfaring med Linux-servere, og vi ser også gerne, at du måske har certificeringer såsom ITIL eller Cisco samt erfaring med Solarwinds og administration af Office 365. Måske har du endda erfaring med implementering af udrulningssoftware.
  • Du er fleksibel både omkring arbejdstid og arbejdsopgaver, og du behersker dansk flydende i skrift og tale samt engelsk på et rimeligt niveau.

”Det er den friske profil, der har forbedringsforslag og nye ideer, (som) vi er ude efter. Vi er meget åbne for, at du får indflydelse på vores fremtid. Men det kræver også, at du er handlingsorienteret, proaktiv, og beslutningskraftig, og at du er serviceminded og vant til at arbejde struktureret, overholde tidsfrister og bevare både humør og overblik, selv når der er travlt,” slutter Michael, der ser frem til at modtage din ansøgning.

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, eller rekrutteringsprocessen kan du kontakte rekrutteringskonsulent, Jens Wang på 8863 0074.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Vertic is a leading independent digital agency dedicated to developing digital solutions that help our clients build their brands and generate tangible business results. Our award-winning solutions are based on the unique ability to blend the core competencies of strategy, storytelling, creativity, and interactive design with an in-depth understanding of content creation. By developing an affinity with the brand and an emotional bond, we change consumer behaviour.

Visit us at www.vertic.com.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 88 63 00 74
Mail: jfw@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.