Find job

Alsidig softwareudvikler til udvikling af webbaserede løsninger

Til vores kunde Danelec Marine søger vi en erfaren softwareudvikler, som har en alsidig erfaring og god teknisk indsigt i at udvikle forskelligartede webbaserede løsninger - det være sig både på Windows, Web -og Linux-platforme.  

Danelec Marine er den førende leverandør i verden af datakommunikationsløsninger til marineindustrien, især hvad angår Voyage Data Recorders (black box til skibe) og virksomheden står stærkt med navigations-/søkort-produktet ECDIS.

Desuden er de i fuld gang med at udvikle det banebrydende IoT-/Big Data-produkt DanelecConnect, hvormed kunderne selv kan hente rå data fra skibet efter Danelec's validering, således at data er nemt håndterbare til analyseformål. Data kan på denne måde flyttes til land - og Danelec er ligeledes ved at udvikle en løsning, hvor data kan flyttes fra land til skibene. Danelec's partnere har mange ønsker til deres brug af data, fra analyser af sejlruter til analyser af overvågningsalarmer på skibet. Se mere om denne servicekæde løsning på dette link

Som erfaren softwareudvikler i Danelec udviklingsteamet for webbaserede løsninger vil du primært blive involveret og få medansvar for nyudviklingen af DanelecConnect. Dette sker i samarbejde med få senior kollegaer i Danmark samt et udviklingsteam i Polen.

Derudover vil du få ansvar for udvikling af interne systemer samt portaler til Danelec's samarbejdspartnere i alverdens havne inklusive en e-commerce løsning for køb af reservedele og licenser til Danelec Marines udstyr.

I udviklingsafdelingen arbejder de agilt med anvendelse af Scrum samt continuous delivery så vidt muligt.

Faglige kvalifikationer 

Du er velbevandret inden for design og webudvikling inden for både Windows og Linux, og har mange års erfaring med objektorienteret udvikling. I dette job vil du primært skulle udvikle i C#/Net eller .Net Core, samt udvikling i PHP, Python og JavaScript - dvs. full stack-udvikling med vægt på backend samt håndtering af datamængder i SQL, MySQL og NoSQL, også til MS Cloud.  

Vi lægger vægt på, at du udover Windows har erfaring med Linux-platforme og du er fortrolig med open source-værktøjer, Linux-servere og idriftsætning. Du har erfaring fra komplekse udviklingsmiljøer, og gerne fra internationale teknologitunge virksomheder. Du har nogle års erfaring med arkitektur/design og måske projektledelse.

Du har en længerevarende uddannelse inden for softwareudvikling, f.eks. civilingeniør, datalog eller lign.  

Al dokumentation foregår på engelsk, og det behersker du problemfrit. 

Personlige egenskaber 

Det er vigtigt, at du har et godt overblik med stor faglighed, som gør dig i stand til at udvikle og udfordre andre for at skabe de mest optimale tekniske løsninger. Du kan ikke lade være med at engagere dig i projekterne og går selv gerne foran i udviklingsarbejdet. 

Desuden er du en teamplayer, som deltager aktivt og konstruktivt i et samarbejde og er samtidig god til at arbejde selvstændigt. Du arbejder grundigt og systematisk med stor ansvarsbevidsthed og har stærke kommunikative egenskaber.  

Du er innovativ, nysgerrig, har stor interesse for nye teknologiområder og vedligeholder konstant din viden. 

Danelec Marine tilbyder 

En udfordrende stilling i en spændende international virksomhed, som har stor succes, en solid økonomi og som nyder stor respekt inden for deres niche. Du får stor lydhørhed over for dine ideer, mulighed for at præge og styrke teamet - og dermed hele udviklingsafdelingen, samt gode vilkår for din personlige og faglige udvikling. 

Her er en uformel omgangstone, og kulturen er præget af professionel faglighed, fleksibelt arbejdsmiljø og høj grad af selvstændighed. Desuden tilbydes gode løn- og personaleforhold, herunder 6 ugers ferie samt bonus og pensionsordning. 

Om virksomheden 

Vores kunde Danelec Marine A/S er en globalt orienteret danskejet teknologivirksomhed med højt anerkendte produkter til maritime formål. Virksomheden har en sund økonomi, er beliggende i Birkerød og beskæftiger lige nu ca. 25 medarbejdere i Danmark, samt medarbejdere i Kina, Singapore, Rusland og Polen. For yderligere information, se www.danelec-marine.com

Dine kommende kollegaer er passionerede og stolte af, at deres produkter inden for datakommunikation i høj grad præger udviklingen i marineindustrien og at virksomhedens udstyr er installeret på en overvejende del af krydstogt- og fragtskibe over hele verden.   

Interesseret? 

I Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer snarest muligt, idet vi vurderer ansøgninger løbende og indkalder løbende til samtaler. Hvis du har spørgsmål til jobbet eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.  

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Birkerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.