Find job

Dynamics NAV-konsulent søges

Vi udvider vores forretning og har brug for flere hænder.

Om jobbet: 

Du vil komme til at arbejde på vores kontor i Frederikssund, hvor du vil indgå i et team af meget dygtige NAV, .NET og applikationskonsulenter og -udviklere.

Du vil i høj grad være med til at planlægge din egen arbejdsdag og opgaver.

Kvalifikationer: 

Din vigtigste kvalifikation er din personlighed: Hvordan du er, hvilke værdier og holdninger du har, og hvordan du kommunikerer med og agerer over for andre mennesker. 

Du er af rette støbning, hvis du er:

  • Varm og positiv
  • Empatisk og engageret
  • En udpræget holdspiller
  • Samvittighedsfuld og proaktiv overfor andre mennesker
     

Derudover ser vi gerne følgende om dig:

  • Minimum 3 års erfaring med Microsoft Dynamics NAV (Finans)
  • Erfaring med rollebaseret klient - gerne NAV 2018
  • Du er kvalitetsbevidst og har fokus på detaljer
  • Stort engagement og kan overskue komplekse problemer
  • Erfaring med Continia er et plus, men ikke et krav
     

Om ComputerCamp: 

I ComputerCamp er vi blandt de bedste i it-branchen til at holde på vores medarbejdere. Og det er ikke helt tilfældigt: 

Det er aldrig trivielt at arbejde hos ComputerCamp. "Jeg har udviklet mig rigtigt meget. Vi får lov til at være hele mennesker og ikke bare produktionsmaskiner. Jeg har et par kolleger, som er kommet tilbage. De siger, at man hos ComputerCamp oplever en anden tryghed og frihed end andre steder", siger it-chef Jens Peter Hallund.

Det gode arbejdsmiljø er hverken skabt med luftige HR-tiltag, idrætsaktiviteter eller vinklubber. Nej, det handler ganske enkelt om ærlighed, anerkendelse, konkrete opgavebeskrivelser og ikke mindst en 37 timers arbejdsuge. Vi støtter medarbejderudvikling og har et kreativt, dynamisk og venligt arbejdsmiljø med gensidig respekt, siger direktør Mads Mathiasen. 

Kan du se dig selv hos os? 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt på mailadressen ansoegning@computercamp.dk. Vi afholder samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Systemchef Jens Østergaard på mail joe@computercamp.dk


Mere om os:

Vores kontor ligger i Frederikssund. Vi er 17 medarbejdere og blev grundlagt for mere end 40 år siden. Med vores fremtidssikrede SaaS-løsninger forventer vi også at have rigtigt mange gode år foran os. 

Vi udvikler og leverer medlemsløsninger på Microsoft-platformen til professionelle medlemsorganisationer. Vores kunder er fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, brancheorganisationer samt interesseorganisationer. Blandt vores kunder er Dansk Røde Kors, Dansk Magisterforening, WWF og Danmarks Jægerforbund.

Vi er blandt de dygtigste til medlemsløsninger i Danmark, fordi vi er så fokuserede, anvender den nyeste teknologi og har mange erfarne medarbejdere med i gennemsnit 13 års anciennitet. 

Se mere på www.computercamp.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Frederikssund

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.