Find job

Sundhedsfaglig supportkonsulent til sundheds-it

Trives du i en udadvendt rådgiver- og supportrolle? Og er it en naturlig del af din verden? Så grib muligheden for virkelig at gøre en forskel for medarbejdere i sundheds- og socialsektorerne.

Du vejleder og skaber overblik for brugerne

Som supportkonsulent bliver du en del af support-teamet i vores Healthcare-forretning, der omfatter vores produkter inden for sundhed og omsorg. Til en start vil dit primære fokus være at servicere og rådgive superbrugerne af Columna Cura, den næste generation af omsorgsjournalen. Med tiden vil vi definere dit primære område. Bruger- og kundetilfredshed er i højsædet, og du er en aktiv spiller i forhold til at sikre, at vores it-løsninger understøtter arbejdsgange på sygehuse og i den kommunale pleje og omsorg. Du sikrer, at brugerne får den rigtige vejledning, så de hurtigt får et overskueligt og opdateret overblik over deres opgaver og over de borgere/patienter, de er i kontakt med. Med dit arbejde bidrager du til, at den komplekse hverdag bliver mere håndtérbar, hvor tid foran skærmen bliver til tid sammen med borgeren/patienten.

Du kommer til at kaste dig over disse opgaver:

  • Supportere brugere via telefon og sagsbehandlingssystem
  • Have vagter i vores Service Desk
  • Vejlede kunder
  • Udarbejde internt og eksternt vejledningsmateriale, herunder FAQ
     

Du rykker dig professionelt

Du bliver en del af Healthcare Service Desk med seks supportkonsulenter og en Service Desk Manager. Her indgår du i et inspirerende fagligt fællesskab, hvor du kan sparre med mange forskellige kompetencer inden for sundhedsområdet. I Systematic tør vi at udfordre og udvikle os selv og hinanden, og vi videndeler om vores processer og har hele tiden blik for, hvordan vi kan gøre tingene smartere. Sammen bygger vi en kultur, der gør, at hver enkelt medarbejder kan træffe de beslutninger, der giver mening i dagligdagen.

Erfaring, sundhed og omsorg og lyst til it

Vi forestiller os, at du er SOSU-assistent, sygeplejerske eller terapeut fra primær-/sekundærsektoren eller har en anden relevant, sundhedsfaglig baggrund. Du kender arbejdsgangene på sygehuset og i sundheds- og omsorgsområdet og har gerne erfaring med elektroniske patientjournaler og omsorgsjournaler.

Desuden beskriver det dig, at du:

  • Er udadvendt og nyder at samarbejde
  • Trives i dialogen med alle typer brugere
  • Er kommunikativt stærk og i stand til at tilpasse komplekse beskeder til modtagerens behov
  • Har en serviceminded og pragmatisk tilgang, hvor du kan finde løsninger i pressede situationer
  • Arbejder struktureret, hvor du evner at fastholde fokus på kundens henvendelse og sikre et svar
  • Sætter en ære i at få ting til at lykkes
     

Det er et stort plus, hvis du har erfaring med it-support eller værktøjer såsom ITIL. Ellers får du en grundig introduktion, når du starter.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere her.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Lone Rehmeier, Servicedesk Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Det forventede ansættelsestidspunkt er 1. august 2018. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 900 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.