Find job

IT-ingeniør til Product Supply

Brænder du for IT og produktionsudstyr, og har du lysten til at udfolde dine evner i et højteknologisk område? Kunne du tænke dig at arbejde med IT på specialiseret test- og produktionsudstyr for produktion af injektionsnåle hos Needle Manufacturing & Sourcing i Hjørring? Dette er din mulighed for at få en central rolle inden for et spændende IT-supportområde, hvor du har mulighed for at blive en del af et team og en virksomhed, som påvirker menneskers hverdag globalt.

Om afdelingen

Teamet Finished Products & IT support er en del af produktionsafdelingen for nåleproduktion. Her får du 18 dygtige og dedikerede kolleger. Vi har ansvaret for produktionsudstyr og IT hos Needle Manufacturing & Sourcing. Du kan se frem til at være en del af et meget ambitiøst miljø, hvor du vil arbejde med de nyeste processer og produktionsmetoder.

Jobbet

Som IT-ingeniør i afdelingen vil du arbejde med dokumentation og krav ift. fabrikkens IT-udstyr. Du vil indgå i et team bestående af IT-system managers og IT-supportfunktioner og sammen med dem sikre, at IT-udstyret lever op til gældende krav og specifikationer. Herudover vil du vil supportere opgradering og optimering af IT-platforme på hele fabrikkens produktionsudstyr. Dette sker i tæt samarbejde med system manager og udstyrsansvarlig for det pågældende udstyr samt andre interessenter i organisationen.

I forbindelse med optimering sikres det naturligvis, at vores udstyr og processer kontinuerligt er i overensstemmelse med gældende regler.

Der vil i jobbet indgå udarbejdelse af dokumentation, håndtering af ændringssager, udstyrsvalidering, patchning af systemer, opgradering af styresystemer og hardware m.m. Branchen er meget reguleret, og det er derfor vigtigt, at du trives med dokumentation og meget strukturerede processer.

Hverdagen byder på varierende opgaver i mange forskellige rammer lige fra gruppearbejde til driftsupport og projektdeltagelse over skrivebordsarbejde og møder til fysiske udstyrstest.

Kvalifikationer

Du har en akademisk baggrund som IT-ingeniør eller har tilsvarende kvalifikationer. Hvis du er nyuddannet eller har begrænset erfaring, er dette ikke en hindring. Stillingen kan være første skridt i en karriere inden for Novo Nordisk A/S. Vigtigt er dine grundlæggende kompetencer, dit engagement, og at du hurtigt kan sætte dig ind i nyt stof.

Som person er du i stand til selvstændigt at strukturere dit arbejde og bevare overblikket i en travl hverdag således, at du prioriterer de forskellige opgaver og sikrer fremdrift. Du er kvalitetsbevidst og følger opgaverne til dørs. Endvidere er det vigtigt, at du er jordnær og kan opbygge gode relationer. Du trives med teamarbejde og bidrager med en systematisk tilgang til opgaver. Du er også en klar kommunikatør, som kan fremlægge dine ideer og resultater på alle niveauer i organisationer.

Om Novo Nordisk

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med et engageret team af kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt

For yderligere information, venligst kontakt Søren Sloth Kappers på telefon +45 3075 5832.

Ansøgningsfrist

22. juni 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hjørring

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.