Find job

IT-udviklingschef

Er du en udviklingsorienteret leder med erfaring med softwareudvikling?
 

Er du en forretningsorienteret leder der brænder for såvel det strategiske som det operationelle i at drive et udviklingsteam? Så er dette en unik mulighed for at videreføre og transformere udviklingsafdelingen og derigennem produktstrategien og videreudviklingen af virksomhedens ECM-løsninger.

Exformatics søger en ambitiøs IT-udviklingschef, der kan fortsætte rejsen og skabe endnu bedre produkter og løsninger.  Du vil få en strategisk og central rolle for virksomhedens retning og derigennem vil du blive en vigtig sparringspartner til den administrerende direktør.

Du vil få det strategiske ansvar for virksomhedens fremadrettede udviklingsstrategi, herunder, produktudvikling, roadmap og videreudvikling af softwareløsninger. Du vil ligeledes være leder for et udviklingsteam og sikre tilpasningen af kundespecifikke opgaver, og dertil være involveret i konkrete kundemøder og opgaver.

Er du en ambitiøs IT-udviklingschef med mod på mere?

Da udviklingsteamet på ca. 8 personer sidder i Islamabad/Pakistan forventes det, at du har det godt med distanceledelse og kan videreformidle opgaver. Du skal være fortrolig med kundekontakt og selv være i stand til at forstå og oversætte forretningsbehov til løsninger og udvikling. Som leder er det din opgave at sikre optimal bemanding/allokering og prioritering af udviklingsprojekter og opgaver for at sikre en fremtidssikker platform. Det vil være dit ansvar at sørge for eksekveringen af de strategiske og operationelle aktiviteter. Ligeledes forventes det også, at de selv medvirker til at løfte de operationelle udviklings- og arkitekturaktiviteter. Som leder vil kompetenceudvikling af eksisterende medarbejdere, samt rekruttering af nye også indgå i dit arbejde, herunder fremtidig fordeling af ressourcer mellem København og Pakistan.

Du tilbydes en stilling i en vækstpræget organisation, hvor du har stor indflydelse på at definere dit eget arbejdsområde og virksomhedens fremtidige softwareplatform. Du forventes at have kontakt med kunder og skal derfor kunne forstå kundens processor og udfordringer, og kunne skabe det link mellem kunder og udvikling, der sikrer en fremtidig platform for Exformatics, samt den rette løsning for kunden. Dermed også en forventning om, at du evner at kommunikere både internt som eksternt med kunder. Dansk og engelsk, verbalt og skriftligt er en forudsætning. 

Interesseret?

Du tilbydes hér en særdeles attraktiv stilling i en ambitiøs vækstvirksomhed, hvor du får mulighed for at komme helt tæt på beslutningerne og sætte dit eget præg på tingene. Du vil opleve en udfordrende hverdag med rig mulighed for personlig såvel som faglig udvikling.
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning med CV via "Søg jobbet her". Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Partner, Ib Sørensen, på tlf. 51 99 25 00.

Organisation

Exformatics har udviklet deres egen platform for Enterprise Content Management (ECM) løsninger, som de siden 2003 har solgt til foreninger, medlemsorganisationer, erhvervsdrivende fonde, samt store danske virksomheder. Kundeporteføljen består i dag af velkendte virksomheder og organisationer og med mere end 60+ projekter og en samlet organisation på 22 personer, har de i dag et godt fundament i det danske marked for videndeling og sags- og dokumenthåndtering.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Østerbro
Reference: 1808.105
Virksomhed: Exformatics A/S.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Østerbro

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.