Find job

Senior BI-konsulent til nyt BI-team

Brænder du for at skabe indsigt i en bred vifte af produkter på tværs af brancher? Kan du sætte dig ind i kunders forretning og behov? Og har du erfaring med at drive større BI-projekter? Så har vi jobbet til dig.

Du sikrer optimal udbytte af data

Som senior BI-konsulent er du tovholder på vores BI-projekter, hvor du sætter dit præg på alle faser lige fra at kode til at drive og vedligeholde projekterne. Du udvikler BI-løsninger og har ansvaret for at udvikle en vedligeholdelses- og supportfunktion, der understøtter vores brede spektrum af produkter. Du kommer rundt i forretningen og arbejder med BI til kunder indenfor sundhedssektoren, biblioteks- og læringssektoren, det offentlige og private marked samt forsvaret. Det er din fornemste opgave at sikre, at vores kunder får mest mulig værdi af vores softwareløsninger gennem indsigt via data. Samtidigt leverer du indsigt til produktorganisationerne, så vi kan videreudvikle vores produkter. Du arbejder tæt sammen med teknisk stærke profiler i produktorganisationerne samtidigt med, at du bliver en del af et stærkt BI-team med kolleger i både Danmark og Rumænien. Teamet er nyt, og du er derfor med til at sætte dit præg på nye processer og arbejdsforme.

Du vil kaste dig over disse opgaver:

  • Have tæt dialog med kunder og produktorganisationer for at forstå deres behov
  • Udtænke og udvikle BI-arkitektur
  • Facilitere workshops og bygge datamodeller, der understøtter domæne, brugeradfærd og software
  • Kode og implementere BI-løsninger
  • Opbygge en support- og vedligeholdelsesfunktion og drive udvikling af release-processer
  • Coache og udvikle BI-kollegaer
     

Bliv udfordret i en dynamisk it-virksomhed

Du bliver fagligt og personligt udfordret i BI-teamet samtidig med, at du bliver du klædt på til at møde de nye udfordringer. Du kan dagligt sparre med dygtige kolleger i et uformelt miljø, så du kan udvikle dig i den retning, du gerne vil. I Systematic er vi fokuseret på at gøre alting bedre og har en passion for at lave de stærkeste løsninger til vores kunder. Derfor arbejder vi med CMMI og de bedste aspekter af Scrum, Lean samt ITIL. Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Det betyder for dig som senior BI-konsulent, at du har stor handlefrihed og kommer tæt på vores kerneforretning. Du kan se frem til en spændende hverdag, hvor tæt samarbejde er centralt for at sikre, at vi gør en forskel.

Erfaren og kundeorienteret BI-konsulent

Vi forestiller os, at du har minimum fem års erfaring fra et BI-konsulenthus eller som intern BI-konsulent i en virksomhed, hvor du har drevet større BI-projekter. I det arbejde går du metodisk til værks og har blik for detaljen. Du bliver motiveret af, at forstå kunders behov og trives i dialogen med kunder og kolleger. Du er en holdspiller, der bringer energi ind i forretningen og teamet, hvor du nyder at samarbejde. Med andre ord har du en solid forståelse for samspillet mellem mennesker, teknologier og processer, som du sætter en ære i at bringe i spil.

Desuden har du erfaring med nogle af nedenstående teknologier:

  • Microsoft SQL Server
  • T-SQL
  • Microsoft SSIS og SSAS
  • Data Warehousing og kuber
     

Endelig taler og skriver du dansk og engelsk flydende.

Det er et plus, hvis du har erfaring med dataanalyse (R eller Python) eller datavisualisering (Targit eller Microsoft PowerBI). Tilmed er det en fordel, hvis du tidligere har prøvet at coache og udvikle BI-medarbejdere, men det er ikke et krav.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter efter Erik Søndergaard Andersen, Senior Manager, Business Development. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.


Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 900 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.