Find job

Salesforce Administrator

Er du en Awesome Admin, der brænder for service og gode løsninger?  

Har du solid erfaring med at administrere Salesforce-løsninger, der kobler forretningens og brugernes behov med platformens mange muligheder? Hvis ja, har du nu mulighed for et job, hvor du kan udfolde alle dine evner og blive udfordret og udviklet – i en førende og succesfuld, global biotekvirksomhed.  

Awesome Admin  

Dit primære fokus bliver at administrere og optimere Chr. Hansens Salesforce Org. Det gør du i tæt samarbejde med forretningen og vores Salesforce-team, der i dag består af tre engagerede Trailblazers.  

Ud over den daglige drift vil du også blive involveret i de projekter, vi gennemfører sammen med forretningen i henhold til vores Salesforce-roadmap. Som eksempel kan nævnes migreringen fra Salesforce Classic til Lightning.  

Dine primære opgaver kommer til at omfatte:  

  • Holde styr på Salesforce-relaterede incidents og requests i vores ticketsystem ServiceNow  
  • Support af slutbrugere og superbrugere samt kontakt til vores masterdata-team  
  • Indgå i dialogen med forretningen omkring forbedringsønsker  
  • Selvstændigt drive implementering af forbedringsønsker  
  • Vedligeholde og løbende optimere platformen med kollegaerne i teamet  
  • Herunder optimering af brugeroplevelsen på laptops og mobile enheder  
  • Planlægge, fejlsøge og gennemføre dataloads, change sets og deployments  
  • Assistere ved brugertests og udrulning af nye forretningsløsninger  
     

Vi har valgt at drive vores Salesforce-platform med udgangspunkt i standardkonfigurationen, og vi arbejder p.t. med Sales Cloud, Service Cloud, Data.com og Partner Communities. De primære brugere er Global Sales, Commercial Development (Marketing) og R&D (Innovation). Dertil kommer vores Customer Service- og Business Support-funktioner. I alt anvender ca. 1100 kollegaer Salesforce i mere end 30 lande. 

Erfaring med Salesforce og forretningsprocesser  

Du har sikkert en videregående uddannelse med vægt på IT. Du har dokumenteret erfaring med CRM i en stor organisation. Du har tillige et indgående kendskab til processer i salg, marketing og/eller kundeservice. Det afgørende er imidlertid, at du har flere års hands-on erfaring med Salesforce som administrator, og at du – ligesom os – er begejstret for alle de muligheder, platformen giver os.  

Som person er du åben og imødekommende. Du har øje for detaljen, holder af at holde orden, kan give simple, strukturerede løsninger på komplicerede problemstillinger. Det er OK at være nørdet, men skal du have succes, skal du brænde for at levere god service. Og det kan du på dansk og engelsk og i både skrift og tale.  

Din nye afdeling  

Du bliver en del af vores Digital Business Service-team, som ud over Salesforce også leverer forretningsservices bygget på SharePoint og Sitecore. Vi har en fælles ambition om, at vores arbejde skal skabe værdi for alle de mange mennesker, der bruger vores platforme på tværs af forretningsområder og divisioner.  

Vi har et godt samarbejde med forretningen, der respekterer og anerkender vores rådgivning og løsninger. Vores kultur er kendetegnet ved gensidig tillid og lyst til samarbejde. Vi er en del af Global IT med ca. 120 medarbejdere, hvoraf halvdelen, som du, har arbejdssted på hovedkontoret i Hørsholm.  

Ansøgning og kontakt  

Hvis du er interesseret i at høre mere eller har spørgsmål til denne stilling, er du velkommen til at kontakte Kristine Kræmmer, Manager, Digital Business Services på tlf. 45 74 70 05. Vil du gerne høre mere om vores Salesforce-løsning, kan du kontakte Peter Ingemann, Salesforce Architect tlf. på 60 38 58 15.  

Søg venligst stillingen online, klik her.

Ansøgningsfristen er den 24. juni, men vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.  

Læs mere om at arbejde hos Chr. Hansen på: www.chr-hansen.com/career

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hørsholm

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.