Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Software/Automationsingeniør

Brænder du for at arbejde i et internationalt og teknisk inspirerende miljø, hvor du bidrager til udviklingen af brinttankstationer? – Så kan dette være jobbet for dig!

Nel Hydrogen A/S beskæftiger i øjeblikket 85 ansatte og forventer i de kommende år at fastholde den kraftige vækst. Organisationen er dynamisk, omgangstonen er uformel og fleksibilitet er et nøgleord. Virksomheden er helt i front når det gælder udvikling af brinttankstationer, der anvendes til tankning af brintbiler – og som nu skal serieproduceres. Markedet for brintstationer vil i de kommende år opleve en kraftig vækst, da brintbiler i stor skala bliver lanceret i 2019-2020 fra en række af verdens største bilproducenter.

Om R&D-afdelingen og stillingen

Da Nel Hydrogen-projekter favner en bred vifte af forskellige tekniske specialer, er R&D-afdelingen organiseret i forskellige kompetenceområder:

  • Projects
  • Documentation
  • Process
  • Electrical
  • Mechanical
  • CAD
  • Software
  • Test.

Projekterne følger Nel Hydrogens projektmodel og vil, i løbet af projektforløbet, have tekniske sponsorer fra resten af R&D-afdelingen.

Mens projektet er koordineret af vore projektledere er de enkelte tekniske teams ansvarlige for udvikling af vore designpakker.

Du vil skulle deltage i udviklingen, dokumentationen og test af løsningerne, der spænder fra simple til meget komplekse systemer.

Om jobbet

Du bliver en del af et team hvor tonen er uformel, fagligheden er høj og hjælpsomheden stor. I stillingen er du tæt på beslutningstagere og har mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen.

Der skal påregnes rejseaktivitet, da vi er en global virksomhed med kunder over hele verden.

Kvalifikationer

Til vores softwareteam søger vi en programmør til udvikling og optimering af brinttankstationer. Softwareteamet består i dag af 4 personer, som varetager udvikling og vedligehold af software til PLC-styring, HMI, sikkerhedssoftware og rapporteringssystemer.

Sammen med teamet deltager du i projekter/opgaver som:

  • Udvikling og vedligehold af kontrolsystem-software til brinttankstationer.
  • Optimering af eksisterende produkter baseret på feedback fra kunder og vores serviceafdeling.
  • Udvikling af HMI.
  • Assistere ved installation af nye stationer.
  • Fejlfinding og analyse sammen med andre teams når det er nødvendigt.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Hvis du har brug for mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Software Team Lead, Jacob Svendsen på telefon +45 40 22 86 19.

Har du spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Jens Wang på telefon 88 63 00 74.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Nel Hydrogen A/S | www.nel-hydrogen.com

Nel Hydrogen A/S – tidligere H2 Logic – er en førende producent af H2Station® brintstationer, som giver brintbiler den samme hurtige optankning og rækkevidde som konventionelle biler. Nel Hydrogen har investeret i udviklingen af H2Station® siden 2003 og teknologien markedsføres i dag til markeder, hvor større netværk af brintstationer er under etablering. Nel Hydrogen er en del af NEL ASA, som er noteret på Oslo Børsen. NEL ASA er en førende producent af hydrogen teknologi til industri og energiformål med over 500 leverancer i mere end 50 lande.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 88 63 00 74
Mail: jfw@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Herning

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.